498 Wenzelhaandskrifter — Wergeland Wenzels Haandskrifter har Ejermærke bestaaende af Bogstavet W, en Isfugl samt en badende Pige. Biblen og de fleste andre bevarede Wenzelhaandskrifter findes nu i Wien. J.v. Schlosser: Die Bilderhandschriften König Wenzels I (Jahrbuch der kunsthistorischen Sammlungen des Kaiserhauses, XIV, 1893). P.B. Vérard, A n toin e (død 1513), fransk Bogtrykker og Forlægger. V. er især berømt for sine → Tidebøger, af hvilke han udsendte op imod 200 Udgaver som »petites heures« og andre som »grandes heures« (eller »heures royales«) — de sidste i pragtfuldt udstyrede Tryk. Hans Udgivervirksomhed omfattede ogsaa andre Bøger end Livres d'heures for Størstedelen Klassikere, mange trykt paa Pergament og rigt udsmykkede med Træsnit og Miniaturer. V. arbejdede ikke mindst for det franske Hof og Adelen, og af de fleste af sine Bøger skænkede han den franske Konge et særligt pragtfuldt udstyret Eksemplar, og ligeledes sendte han ofte til den engelske Konge Luksuseksemplarer (af disse findes adskillige i British Museum). Som en af V.s prægtigste Frembringelser skal nævnes »Chroniques de France« (1493) med 951 Miniaturer. J.Macfarlane: Antoine Vérard, 1900; V. M a ds e n: Vérard-Drucke in der kgl. Bibliothek zu Kopenhagen (i: Gutenberg-Festschrift, 1925). E. D. Verbalkonkordans, alfabetisk Fortegnelse over de i et Værk (f. Eks. Bibelen) eller et Forfatterskab forekommende Ord, Talemaader o.1. med Henvisninger til bl. a. Parallelsteder. Verbalkonkordansen er formelt set en Modsætning til → Realkonkordansen, men dog er Grænserne mellem de to Begreber meget flydende. P. B. Verein deutscher Bibliothekare. Stiftet 1900 som et Organ for de tyske videnskabelige Biblioteker og deres akademiske Personale og genstiftet 1948 som en vesttysk Biblioteksforening. Foreningen har gennem Aarene under en Række fremtrædende tyske Biblioteksmænds Ledelse haft en væsentlig Indflydelse paa tysk Biblioteksvæsens Udvikling; den har siden 1902 udgivet »Jahrbuch der deutschen Bibliotheken«, og dens Medlemsorgan er siden 1954 det vesttyske Bibliotekstidsskrift »Zeitschrift für Bibliothekswesen und Bibliographie«, der afløste det 1948 paabegyndte midlertidige Medlemsorgan »Nachrichten für wissenschaftliche Bibliotheken«, Tidsskriftet er tillige Organ for den i 1948 stiftede »Verein deutscher Diplombibliothekare«, med hvilken »Verein deut- scher Bibliothekare« har et snævert Samarbejde. P. B. Vereinssortiment, Schweizerisches, forkortet SVS, en som Barsortiment paa kooperativ Basis af Schweiziske Boghandlere (kun saadanne kan blive Medlemmer) drevet Indkøbsforretning, grundlagt 1882 i det centralt beliggende Olten. Oprindelig formidledes næsten udelukkende tyske Forlags Udgivelser; senere er schweiziske Bøger blevet den vigtigste Del af Omsætningen. SVS byder Medlemmerne og de tilsluttede Forlag betydelige Fordele i Form af Centralisering og Arbejdsbesparelse og er blevet et Millionforetagende. Under og lige efter 2. Verdenskrig et vigtigt Exportorgan. A. F. Wergeland, H e n r i k (1808—45), norsk dikter. Under sitt korte og travle liv fant W. tid til å virke også for folkeopplysningstiltak, först og fremst for opprettelse og drift av »almuebogsamlinger«, de senere folkeboksamlinger. I 1829 planla han en boksamling i Eidsvoll, som kom igang i begynnelsen av det følgende år, Det gikk tregt med saken, men tross motstand og likegyldighet lyktes det ham å få den til å gå. Omtrent samtidig melder han seg til tjeneste for → »Selskabet til Norges Vel«, som ble reorganisert i 1829 og som hadde opprettelsen av offentlige boksamlinger i bygd og by på sitt nye program. I sitt tidsskrift »For Almuen« for 1830 trykte W. en »Opmuntring til Almuen« til å »fremme og benytte Almue-Bogsamlinger«. Han ga samtidig utkast til love for boksamlingene og utarbeidet fortegnelse over bøker for dem, Selve »Opmuntringen« gir uttrykk for den unge dikters tro på og begeistring for saken. W.s aksjon og kraftige agitasjon på dette område førte til at mange nye boksamlinger ble opprettet. I stadige presseartikler kommer han tilbake til saken i 1830-årene, og flere ganger drar han ut på reiser og holder taler og foredrag om bøkers og boksamlingers betydning. Tross mange skuffelser fortsatte han sin agitasjon. I sine sidste leveår konsentrerte han særlig sin virksomhet om Kristiania. I 1842 tar W. et praktisk initiativ og åpner i sitt hjem i Grotten »en Bogsamling for Arbeidsklassen i Kristiania vestlige Forstæder og Omegn« og kort efter — oppmuntret av den interesse det første tiltaket skapte — satte han igang en offentlig boksamling på Grønlandsleret i hovedstadens østkant. Bindtallet var beskjedent, henholdsvis 300 og 60 bind, men samlingene vokste hurtig, og utlånet var stigende.