Wergeland — Verner 499 Det var ikke bare opprettelsen av boksamlinger W, ivret for, men også for deres vedlikehold. Stadig var han på »tiggergang« for å skaffe bøker til allerede eksisterende boksamlinger. Den rent praktiske drift forsto han seg mindre på, men mere enn noen annen vakte han tidens interesse for boksamlinger og annen folkeopplysning og for folkets trang til å lese og lære, Mange av hans kloke og fremsynte ideer på dette område var ikke tiden moden for, men med full grunn er W. gått inn i historien som en av banebryterne for folkebiblioteksarbeidet i Norge, ved siden av biskop Peder Hansen og — på et senere tidspunkt — Ole → Vig og Eiler → Sundt. A. Kildal: Norske folkeboksamlinger, 1949, s.82— 96; D. A. Seip: Fire foregangsmænd (Norsk Bibliotekforenings smaaskrifter, 1917, s. 19—41); D. A. Seip8& L. Amundsen: Henrik Wergeland og bogtrykkerne, 1958. A. K. Werkko, K a a r 1 e (1850—1926), finsk pedagog och folkupplysningens främjare. Han utgav 1879 boken »Tietoja ja mietteitä Suomen kansarja lastenkirjastoista« (Upplysningar och tankar om Finlands folk- och barnbibliotek), som innehåller rikhaltiga statistiska och historiska uppgifter om Finlands äldsta folkbibliotek, och 1892 skriften »Tutkimuksia kansankirjaston asiassa« (Undersökningar i folkbibliotekssaken), där han framställer ett idérikt program för folkbiblioteken. K.-E. H. Werlauff, E. C. (1781—1871), dansk Biblioteksmand. Blev allerede som 17-aarig ansat ved det kgl. Bibliotek som Volontør og fik egentlig Ansættelse 1802, samme Aar som han bestod juridisk Embedseksamen, 1814 blev han 1. Bibliotekssekretær og virkede især ved Haandskriftafdelingen og ved Danske Afdeling. Efter D.G.+ Moldenhawers Død 1823 blev han Bibliotekets Chef, en Stilling han beklædte til 1861. Han fik i Løbet af faa Aar fuldført det store Moldenhawer’ske Katalogværk og fik paabegyndt en Katalogisering af Danske Afdeling. 1832 fik han Pligtafleveringsloven ændret, fik etableret den saakaldte Ny kongelig Samling indenfor Haandskriftafdelingen, ligesom han ved Indlemmelsen af C. E.F. Weyses Samling af Musikalier lagde Grunden til en egentlig Musikafdeling. I hans Tid indlemmedes endvidere Rasmus Rasks berømte Samling af Palihaandskrifter, ligesom han fik Bibliotekets Samlinger af Kobberstik m. v. udskilt til en særlig Institution, Den kgl. Kobberstiksamling, der nu findes i Statens Museum for Kunst. W. fik ved Indlemmelse af 32* z Biblioteksbygningens øverste Etage, hvor Kunstkammeret havde haft til Huse, Bibliotekets Lokaleforhold forbedret betydeligt, og selv om W. ikke var de store Reformers Mand, var hans Embedstid dog præget af en ikke ubetydelig Udvikling af Bibliotekets hele Virksomhed. Mest kendt er W. dog som Bibliotekshistoriker; hans fortræffelige og paa Enkeltheder saa overordentlig rige: »Historiske Efterretninger om det store kongelige Bibliothek« (1825. 2. Udgave 1844) er den Dag i Dag et Kildeskrift af meget stor Værdi. Udenfor det biblioteksmæssige er W. kendt for sit meget omfattende Forfatterskab indenfor Historie, Arkæologi, Sprog og Litteratur, nævnes kan først og fremmest hans »Historiske Antegnelser til Ludvig Holbergs atten første Lystspil« (1858). W. efterlod sig bl. a. Materiale til sine Livserindringer, hvoraf en del er udgivet i »Memoirer og Breve«, XIII, (1910) og i »Historisk Tidsskrift«, 4. Rk., IV, (1873—74), genudgivet 1954 i Bogen »Af min Ungdoms Tid«, F. Schiern: Nyere historiske Studier, I, 1875, S. 74—92; C. Bruun: Erindringer fra det gamle kongelige Bibliotek, 1906, S. 19—22; P. Birkelund: E.C. Werlauffs udsigt over Det kgl. Biblioteks tilstand i 1829 (Nordisk tidskrift för bok- och biblioteksväsen, XLIII, 1956). P. B. Werner, Joh an H en rik (död 1735), tysk -svensk boktryckare. Han kom i unga år från Lüneburg och var på 1670-talet formsnidare i Stockholm, Från 1698 förestod han + Wankijfska boktryckeriet, vilket han övertog 1705 och antogs till kungl. boktryckare, efter att från 1701 ha varit akademiboktryckare i Uppsala. Senare inköpte och införlivade han med sitt eget H. Keyser III:s tryckeri och delar av Burchardis och Enaei tryckerier. Han är bl.a. minnesvärd för att ha tryckt den andra svenska boken med antikvastilar. Efter hans död 1735 fortsattes tryckeriet av änkan, som därmed fortfor till 1738, då det övertogs av P. → Momma. G.E.Klemming & J.G.Nordin: boktryckerihistoria 1843—1883, 1883—84. Svensk B. O. Verner, Karl (1846—96), dansk Sprogforsker. Den for sine Studier over indogermansk Lydlære berømte Sprogmand virkede 1876— 81 som Bibliotekar i Halle, hvor han i nært Samarbejde med O. → Hartwig deltog i Reorganiseringen af Universitetsbibliotekets hele Virksomhed. Han ydede en meget paaskønnet Indsats, og i 1879 udformede han et sindrigt,