504 Vicentino — Widerholm V.s Skrivebøger er udgivet i Fascimile 1926, 1953 samt 1958 i Stockholm med Indledning af Sten G. Lindberg og med skrifthistoriske Afhandlinger af Valter Falk, Stig-Ake Möller og Gustaf Nordlander. »La Operina« blev 1955 udgivet af John Howard Benson, saaledes at en Fascimile af den originale Tekst Side for Side ledsages af engelsk Oversættelse genskrevet i en moderne Tillempning af V.s Skrift. Samme Princip er fulgt i en dansk Udgave (Grafisk Højskoles Skrifter VII) fra 1959, hvor Teksten er genskrevet paa dansk af Bent Rohde, der desuden har forfattet Indledningen (med udførlige Litteraturhenvisninger). 1524 etablerede V, sig sammen med Lautizio Perugino som Bogtrykker, og fra Officinet kendes 26 smaa, men meget stilrene Tryk. V. skar selv sine Skrifter og overførte sin Kalligrafi til Bogtrykket. Hans Kursiv har haft den største Betydning for følgende Tiders Stempelskærere, ikke mindst Robert Granjon, Garamond og Caslon, og i Kursivskriftens Historie spiller V. en større Rolle end Aldus Manutius. P.B. Widener, Harry Elkins (1885—1912), amerikansk Bogsamler. W. var ud af en hovedrig amerikansk Familie, der talte flere passionerede Bogsamlere. Han ofrede fra sin Ungdom al sin Tid og store Pengesummer paa sine Bøger og var en kundskabsrig Bibliofil og Samler. Hans Bibliotek dækkede komplette Omraader indenfor amerikansk og engelsk Litteratur deriblandt Charles Dickens’, Robert Louis Stevensons og Georg Cruishanks Forfatterskaber og rummede talrige sjældne Associationseksemplarer. Han var ustandselig paa Jagt efter Bøger og overværede eller var repræsenteret paa alle betydelige Bogauktioner. I 1912 var han i London for hos Bernhard → Quaritch at hente de Bøger, han Aaret før havde købt paa den store → Huth Auktion. Han rejste tilbage til U.S.A. med »Titanic« og druknede ved dette Skibs Forlis. Til W.s Minde skænkede hans Moder hans Bogsamling til Harvard Universitetet og lod bygge en særlig Biblioteksbygning »The Harry Elkins Widener Memorial Library«, der blev aabnet i 1915. J. C. B a y: Amerikanske Bibliofiler og Privatsamlinger (Aarbog for Bogvenner, 1919). E Videnskabelige Biblioteker er Betegnelsen for de Biblioteker, der med Hensyn til Bogbestand, Kataloger, Klassifikation, Lokaleforhold etc. er anlagt helt eller overvejende paa Benyttelse af videnskabelig Karakter, dels Forskning, dels videregaaende Uddannelse ved Universiteter og andre højere Læreanstalter, Til den videnskabelige Bibliotekskategori hører først og fremmest → Nationalbiblioteker og → Universitetsbiblioteker, men ogsaa de fleste → Specialbiblioteker, → Erhvervsbiblioteker (Industri- og Firmabiblioteker) o.lign. maa henregnes dertil, De videnskabelige Biblioteker er i mange Tilfælde Statsinstitutioner, men ikke mindst i U.S.A. findes en lang Række, bl.a, flere af de største Universitetsbiblioteker, der er selvejende Institutioner eller Dele af saadanne, ejet af private Stiftelser, Fonds o.l., ligesom Erhvervsbiblioteker som oftest tilhører private Firmaer o.l, I de fleste vesteuropæiske Lande er der fra gammel Tid en Adskillelse mellem videnskabelige Biblioteker og Folkebiblioteker, men der findes Undtagelser fra denne Regel (f. Eks. de tyske Stadtbibliotheken og en Del af de franske bibliothèques municipales), og i flere Lande er Grænsen mellem de to Kategorier efterhaanden blevet ret flydende, f. Eks, i Schweiz og Grækenland. I U.S.A. findes der foruden mange rent videnskabelige Biblioteker et stort Antal Enhedsbiblioteker, der varetager saavel videnskabelige som folkebiblioteksmæssige Opgaver; saadanne Enhedsbiblioteker er ogsaa almindelige i mange mellem- og sydamerikanske Stater, I Lande som Italien og Frankrig er Biblioteksvæsenet stærkt centraliseret, og dette gælder ogsaa Rusland, hvor alle Biblioteker er underlagt Folkekommissariatet for Undervisning, som har gennemført en planmæssig Organisation af de forskellige Bibliotekstyper i hele Sovjetunionen. Karakteristisk for de videnskabelige Biblioteker i Nutiden er en stigende Tendens til Samarbejde, især om Boganskaffelse (f. Eks. de tyske »Sondersammelgebiete«, Farmingtonplanen i U.S.A. og Scandiaplanen i de nordiske Lande), Katalogisering (Fælleskataloger) og Publikumsservice (f. Eks. i Form af interurban Laanevirksomhed). Ogsaa paa internationalt Plan udbygges Samarbejdet i stigende Grad, bl. a. gennem Unesco, → »Fédération internationale des associations des bibliothécaires« og → Fédération internationale de documentation«. Handbuch der Bibliothekswissenschaft, 2. Aufl., hrsg. von G. Leyh, II-III, 1955—1961; Nordisk håndbog i 'bibliotekskundskab, II-III, 1958—60. S.D Widerholm, Petter (1805—63), finländsk boktryckare och förläggare. Född i Norrkö- ping, gjorde han sina lärospån som boktryckare i hemstaden och verkade 1828—33 som fak-