Wuchters — Væringsaasen 519 og hans Ry naaede ogsaa til Sverige, hvor han opholdt sig fra 1660—62. og arbejdede for Dronning Christina, af hvem han udførte to fremragende Portrætter. Adskillige af W.s Portrætter er malet en grisaille til Gengivelse i Kobberstik og flere er benyttet til Udsmykning af Bøger. Paa dette Omraade havde han et nært Samarbejde med den fremragende Kobberstikker Albert → Haelwegh. Som Eksempel paa et af W.s bedste Portrætstik skal nævnes Portrættet af Birgitte Thott i dennes Seneca-Oversættelse (1658). W. fik i 1671 Eneret paa at lade sine Portrætter gengive i Kobberstik og man antog tidligere, at han selv har stukket nogle af sine Portrætter i Kobber, hvilket dog næppe kan have sin Rigtighed. J. S th y r: Dansk Grafik 1500—1800, 1943, s. 110—16. E. D. Vuggetryk. Se Inkunabel. Wulfsberg, Niels (1775—1852), norsk pressemann, født i Tønsberg. I 1815 ble W. arkivar ved den norske statsrådsavdeling i Stockholm og var samtidig lærer for prins Oscar. I 1819 kom han tilbake til Christiania, men flyttet i 1822 til Drammen, hvor han var overtollbetjent fra 1828—36. W. hadde en utpreget virketrang og tumlet stadig med nye projekter. I 1802 tok han initiativet til en bokhandel i Christiania. I 1803 opprettet han et trykkeri og i 1807 startet han et lite efterretningsblad om krigens gang. Det kom til dels ut daglig og fortsatte 1808—11 og 1813—14 under navnet »Tiden«, I 1810—12 redigerte W. »Den norske Bondeven« og i 1815 var han med på å starte »Den norske Rigstidende« — en nyhets- og avertissementsavis som han var medredaktør av noen år. Best kjent er likevel W. fordi han i 1819 startet »Morgenbladet« som dagsavis i Christiania, — et tiltak som virket både imponerende og overveldende på hans samtid. Han redigerte avisen til 1822, men overdrog da både den og trykkeriet til faktor Rasmus Hviid. I noen år holdt han seg borte fra presseforetagender, men i 1832 hjalp han sin sønn til et trykkeri i Drammen og startet lokalavisen »Tiden« der i byen. Den fikk senere navnet »Drammens Tidende«. W. viste også stor aktivitet på andre områder og var sterkt opptatt av å hjelpe opp sine landsmenn både kulturelt og materielt, I 1809 var han med på å stifte »Det kgl. Selskab for Norges Vel«, samt foreningen »Christiania Bys Vel« og »Agers Sogneselskab«. R.A. Lorentzen: Konservative menn i Norge. Tilegnet C. J. Hambro, 1960. Vult von Steijern, Julius Fredrik Wilhelm (1851—1919), svensk tidningsman och boksamlare. Han var huvudredaktör för »Dagens nyheter« 1889—98 och därjämte framstående boksamlare. Sin rikhaltiga Wagner- och Goethesamling donerade han 1915 till Kungliga biblioteket i Stockholm. Då samlingen efter hans makas död överlämnades dit, omfattade den 3805 volymer och 774 häften Goethelitteratur samt 620 volymer av och om Wagner, Förutom denna samling hade S. ett mycket stort bibliotek, omfattande särskilt svensk historia, vitterhet, topografi, biografi och bibliografi. Slutligen bör nämnas hans goda samling av böcker av och om den heliga Birgitta. H. Sallander: Fredrik Vult von Steijerns samling av Birgittalitteratur, 1949; O. Wieselgren: Fredrik Vult von Steijern som boksamlare (Bakom spalterna. Ur Dagens nyheters historia. D. 1, 1889—1921, 1952). JB.0. Vuorio, Väinö Anselm (född 1895), finsk boktryckare, ledare för förlaget → Otavas tryckeri från 1935. Har verksamt bidragit till den grafiska yrkesundervisningens höjande i Finland och har utgivit 2. (1940) och 3. (1957) upplagan av handboken »Kirja ja kirjapainotaito« (Boken och boktryckarkonsten) som ursprungligen sammanställdes av L. Hendell år 1912, K.-E. H. Vælskbind, Benævnelse paa et → dybfalset Halvbind med Ryg og Hjørner af Faareskind; oprindelig anvendtes lyst ufarvet Faareskind, som i Karakter kunne minde om italiensk (»vælsk«) Pergament. Nutildags misbruges Betegnelsen ofte, idet alle Bind, ogsaa → lavfalsede, med Skindryg og -hjørner populært benævnes Vælskbind. E. D. Væringsaasen, H e 1g e (1863—1917), norsk boksamler. Skogeier. V. var venn av Björnson og spilte en politisk rolle på venstre fløy i unionsstridens dage. Fikk et navn som boksamler og begynte allerede i midten av 1850-årene å legge grunnvollen til »Alfarheim Museum« i Elverum hvor han hadde sin store gård. »Museet» kom til å romme böker, vesentlig faglitteratur, og dessuten endel gjenstander som kunne kaste lys over Elverums lokalhistorie. Særlig fra året 1881 ble det fart i bokkjøpet, og i 1894 rommet boksamlingen ca. 30,000 bind. En rekke private boksamlinger kjøpte han opp, bl.a. statsminister Johan Sverdrups, og mange sjeldne og velholdte bøker efter den danske storsamleren Frederik Heyman.