524 Zainer — Zobeltitz + Mentelin i Strasbourg; i 1460erne flyttede han til Augsburg, hvor han oprettede sit eget Bogtrykkeri. Hans første Bog, Bonaventuras’ »Meditationes«, blev udsendt i 1468. Fra G.s Presse udgik en lang Række godt trykte Værker, og han er især kendt for sin Pionervirksomhed indenfor Billedtrykket. Han var blandt de første Bogtrykkere i Tyskland, der anvendte → Antikva-Skrift. : A. Schramm: Der Bilderschmuck der Frühdrucke, II, 1920. E. D. Zeitschrift für Bücherfreunde, tysk Maanedsskrift for Bogsamlere, Bogkunst m.v. Grundlagt 1897 af F. v. → Zobeltitz og redigeret af ham til 1909. Tidsskriftet, der maatte standse i 1936, bragte en Række betydelige Bidrag til ældre og nyere Boghistorie og Bogkunst og havde stor Betydning for tysk og international Bibliofili. P. B. Zentralblatt für Bibliothekswesen, tysk Bibliotekstidsskrift grundlagt 1884 af Otto → Hartwig, der redigerede det til 1903, da Paul → Schwenke overtog Redaktionen og varetog den til sin Død i 1921. Senere blev Redaktionen lagt i Hænderne paa bl.a, Georg Leyh, Aloys Bömer, Joris Vorstius o.fl.a. og er nu under Ledelse af et Redaktionskollegium det østtyske videnskabelige Biblioteksvæsens Hovedorgan. Tidsskriftet ydede gennem Aarene i Kraft af sin fremragende Medarbejderstab og sin kritisk-videnskabelige Holdning et meget væsentligt Bidrag til det videnskabelige Biblioteksvæsens Udvikling i og udenfor Tyskland, og kan betegnes som det maaske bedste Bibliotekstidsskrift der nogensinde er udkommet. Som Supplement til det egentlige Tidsskrift udkom 1888—1957 en Serie Beihefte (80 Bd.) indeholdende værdifulde Monografier; siden 1959 udgiver Tidsskriftet »Bibliographische Berichte«, Tidsskriftet udgav i Aarene 1905— 25 den aarlige »Bibliographie des Bibliotheksund Buchwesens«, der fra 1926 blev en selvstændig Publikation med Titlen »Internationale Bibliographie des Bibliotheks- und Buchwesens«, G. Leyh: Zum 50. Jahrgang des Zentralblatts (Zentralblatt für Bibliothekswesen, L, 1933). P.B. Zieler, Mogens (født 1905), dansk Grafiker. Maler. Uddannet paa Harald Giersings Malerskole og paa Kunstakademiet. Sine første Illustrationer leverede Z. til Tidsskriftet »Klinte« i 1926; senere fulgte de Bogarbejder, der har givet ham en markant Placering i yngre dansk Grafik. Z. betjener sig i sin Kunst af flere Virkemidler, Linoleumssnittet, Litografien og Blyantstegningen. Hans Illustrationer vidner ikke alene om en barok, raffineret Fantasi, men ogsaa om en Stræben efter — og Evne til — at skabe Harmoni mellem Billedstof og Typografi. Til hans betydeligste Arbejder hører Illustrationerne til det oldbabyloniske Epos »Gilgamesh« (1940) og Kalidasas »Sakuntala« (1942); til Carl Kjersmeiers »Afrikansk Negerdigtning« (1948) har han leveret en Række humørfyldte Farvelitografier, og med sine Illustrationer og fantasifulde Initialer til »Guder, Helte og Godtfolk (en Samling Eddadigte, paa Dansk ved Martin Larsen (1954), der er trykt under Z.s Medvirken, har han vist sin sikre Sans for Samspil mellem Tekst og Illustration. Z. har ogsaa tegnet adskillige Bogomslag og Exlibris. O. Lun dbo: Mogens Zielers Exlibris, 1945; G. O eri: Mogens Zieler (Philobiblon, II, 1948); H. Thejls: Mogens Zieler, en original dansk bogkunstner (De grafiske Fag, XLV, 1949). M. Zieler: Tegninger og Linoleumssnit, 1960. E. D. Zinktryk (kaldes undertiden ogsaa Zinkografi), Reproduktionsmetode, hvorved man betjener sig af en Zinkplade, paa hvilken den til Mangfoldiggørelse bestemte Illustration eller Tekst overføres ad kemisk eller fotografisk Vej. Reproduktionen kan da ske direkte fra Pladen eller indirekte som → Offsettryk. E. D. Zinkætsning, en Betegnels€, der tidligere anvendtes for forskelligartede kemigrafiske Metoder (f. Eks. + Kemitypi) til Reproduktion af Billeder paa Zink, der efter Billedets Overføring ætses med Syre for at gøre Pladen egnet til Trykning. Nu anvendes Udtrykket sjældent, og i grafisk Terminologi bruges nutildags mere præcise Benævnelser som for.Eks. → Autotypi, → Stregætsning etc. E. D. Zobeltitz, Feodor von (1857—1934), tysk Bibliofil; var Forfatter til en lang Række Underholdningsromaner, men mest kendt er han som Bibliofil og som de tyske Bibliofilers Organisator. 1897 paabegyndte han Udgivelsen af + »Zeitschrift für Bücherfreunde«, som han redigerede i 12 Aar; 1899 stiftede han »Gesellschaft der Bibliophilen«, hvis Præsident han var til sin Død. Z. foranstaltede en Række Nytryk af litterærhistoriske Sjældenheder samt Udgivelser af bibliofile Tryk, og hans Navn er uløselig knyttet til den Opblomstring af tysk Bibliofili og Bogkunst, som fandt Sted i Begyndelsen af det 20, Aarhundrede, I 1927 tilegnede Gesellschaft der Bibliophilen Z. et