Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VED ENGELBREKTS GRAV.
7
disse Mindesmærker et oprindelig vakkert Ansigt blevet
vansiret: thi som det nu saa ud, var det afskrækkende. Næsen
var bleven afstumpet, og den kløvede Hage stod fuldstændig
i Harmoni med det hele, samtidig med, at den antydede en
usædvanlig Kraft og Ihærdighed. Disse Egenskaber syntes
ogsaa at straale ud af et Par store, lynende øine, der
tindrede under de buskede Bryn. Det hele var omgivet af et
kortklippet, tykt, næsten børsteformet Haar og Skjæg.
Manden var iført en grøn Livkjole, men over Skuldrene hang en
lang, fodsid Kappe, opskaaaren paa begge Sider, saa at
Slagsværdet til Venstre og den store Kniv til Høire kom tilsyne,
og Armene var fuldstændig frie og ubedækkede. Paa Hovedet
bar han en lavpullet, sortgraa Hat med vide Bremmer.
Og denne Mand var den eneste, som lo i det hele Følge,
fra Biskoppen til den sidste Svend. Det var endog
paatage-ligt, at Ridderen lagde Baand paa sig for ikke at briste i høi
Latter. Han kastede indimellem et stjaalent Blik paa den
alvorlige Høvedsmand, og hans Læber bevægede sig, som om
han havde villlet tale, uagtet han strax beherskede sig og
forblev taus. Blot naar hans øie faldt paa den foran ridende
unge Xils Bosson, skiftede hans leende Mine om til et
alvorlig Udtryk; men, ligesom ræd sig selv, antog han atter sit
sorgløse, legende Udseende.
Adskillige Borgere samt en og anden Bonde, der
tilfældig befandt sig i Byen og mødte Toget, standsede og
blottede ærbødigt sine Hoveder for den alment elskede Biskop,
hvem enhver kjendte som Engelbrekts Ven. Men da
Biskoppen havde redet forbi, standsede deres Blikke med
Forundring ved den underlige grønne Ridder i den hvide Kappe. Man
pleiede at kjende temmelig godt de fornemste Herrer, thi de
lod sig se lidt paa ethvert Sted udover Landet, og især var
de, som pleiede at omgive Biskop Tomas, særlig vel bekjendte
for Folket; men denne Ridder kjendte ingen. Havde han
havt noget Udmærkelsestegn paa sin Mantel, saa kunde man
have taget ham for en Ordensridder, men der fandtes ikke
noget saadant.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
