Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
NILS BOSSON STl’RE.
mægtigste Mand i Sveriges Rige, siden nu Engelbrekt er
borte, og de kostbare Foræringer, han gav de fremmede
Sendebud i Vadstena, gjør nok sit til at befæste de fremmede
Herrer i deres gode Tanker om ham ... og derfor vil de
udenlandske Herrer staa høit anskrevne hos lille Jomfru Brita,
thi hun skal være Marskens Øiensten, og derfor blev de saa
mørke i Hu, da de saa den Glæde, Nils Bossons Blomster
vakte hos hende, og Fru Cecilia lo derved . . . Men saa
kom Karmen op paa Bakken, og der standsede man en
Stund for at hvile og for at oppebie de øvrige Herrer, der i
sagte Mag kom ridende opover og ligeledes standsede for at
hvile ... Da udstødte Jomfru Brita pludselig et Skrig og
saa fortvivlet nedover paa Siden af Veien, som her laa ganske
nær selve Bakkeheldet, der næsten stupbrat styrtede ned mod
en dyb Dal ret ned for deres Fødder. Skraaningen var
græsbevoxen over det hele, og her og der stod et Træ . . .
det saa ud, som om en Vei før i Tiden havde gaaet der
gjennem Skoven, skjønt den vistnok ikke havde været benyttet
af almindelige Mennesker.»
Trods den noget langtrukne Fortælling, kunde dog ikke den
brune lade være at lytte til den, og han gjorde det endog med
en vis Deltagelse, skjønt han indimellem satte Haanden over
Øiet og saa ud mod Fartøiet. Der laa dog endnu Skibet
godt fortøiet, og det var antagelig denne Omstændighed, der
gjorde, at han saa taalmodig hørte paa, hvad den blaaklædte
havde at fortælle.
«Og nu kunde det kanske falde dig ind at ville komme
noget nærmere Slutningen af din Fortælling, Birger!» sagde
han, men i en fortrolig og næsten spøgefuld Tone.
«Jo, nu kommer det», vedblev Birger. «Pigen havde
siddet og leget med Blomsterne . . . jeg saa altsammen meget
tydeligt ... og hun havde stukket dem ind i en stor og
tung Guldring, der hang i en fin Guldkjæde om Halsen, og
som om hun ikke havde villet, at nogen skulde se, hvor
omhyggeligt hun søgte at bevare Blomsterne, ståk hun baade
Ring og Blomster ind i sin lille Handske ... En af de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
