Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
NILS BOSSON STIKE.
deres Ridder!’ De fremmede Herrer kom nu til og blev
grønne af Ærgelse.»
«Det er nu altsammen godt og vel, Birger», sagde
den brunklædte og saa tilfreds ud, «men det er dog blot og
bart det tomme Bæger . . . skjænk nu engang i den
Vin-draabe, du har at byde . . . Til Sagen, mener jeg . . .
Kommer han, eller kommer han ikke ...»
Han kommer . . . han er allerede her, og se, derfor
tænkte jeg, at vi nok kunde behøve at være her paa Stedet
begge to . . . nu er nok Tiden inde, for Marsken tilføiede,
efterat den unge Nils havde taget imod Handsken og takket:
,Det har du nok Anledning til Nils’, sagde han, ,paa Reisen
til Kalmar, og gjør da dit bedste, for siden kan ingen vide,
hvad Vind der blæser, mens du er i Visby!’ det sagde han . . .»
«Saa har du ret, Birger, faldt den brune ind, «du skal
holde Udkig mod Land, medens jeg giver Agt paa Sjøen.»
Ordet var neppe udtalt, førend de to Kræmmersvende
flk andet at gjøre. Fra det ankrede Fartøi lagde Baaden ud
og roedes mod Byen. Det var antagelig Skipperen selv, der
sad i Bagstavnen. Begge Kræmmersvendene skyggede
samtidig med Hænderne for Øinene, og de saa ogsaa begge en
anden Baad komme roende fra Staden. I denne sad en ældre
Karl, der efter Dragten at dømme var en Tjenersvend.
«Hvis ikke mine øine bedrager mig i Sollyset«, sagde
den blaaklædte, «saa er det hendes Svend!»
«Det er hendes Svend, Birger», erklærede den brune, og
vi skal nøde ham til at skyde Gjenvei. Hun er antagelig
bleven klog af de Lærdomme, du gav hende i Søderkøping
og vil derfor passe paa og ikke lade nogen Anledning gaa
sig af Hænderne, og dette Fartøi synes at være kommet som
bestilt for hendes Regning. Kom, kom . . . min Baad ligger
her bag Stenene ... til al Lykke har Fartøiet lagt sig saa
nær til denne Side, at vi vil kunne naa Skipperens Baad
ligesaa hurtigt som hendes Svend!»
De steg strax ud i den ventende Baad, Birger greb
Aarerne og førte den med øvede Arme. Man skulde tro, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
