Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.’56 NILS BOSSON STURE.
helligt eller brød sig om nogen anden Lov end sin egen
Vilje, sine egne Lyster, sit eget Begjær, om muligt værre end
de Fogder, som Engelbrekt havde fordrevet.
Paa en Herredag i Arboga strax i Begyndelsen af Aar
1436, der blev holdt paa Grund af, at Kongen havde brudt
Forliget, spredte det Rygte sig, at Kongen, saasnart Isen gik
op, vilde indfinde sig i Stockholm og overdrage Slottet der
til sit Søskendebarn, Hertug Bogislaw, der siden skulde blive
Konge i Sverige, samt at en forfærdelig Skjæbne ventede
Stadens svenske Borgerskab, der helt og holdent skulde
udryddes. Dette gjorde, at Herrerne brød op mod Stockholm,
og da de med Magt maatte skaffe sig Adgang til Staden,
udbrød Krigen paany mellem dem og Kongen. Dette skede,
mens Engelbrekt, der ifølge Herrernes Beslutning paany
skulde drage gjennem Riget og tage Slottene fra de kongelige
«Ransmænd», endnu levede. Den af Kongen udnævnte Marsk
blev imidlertid af Herrerne valgt til Rigshøvedsmand, og
Engelbrekt iværksatte sit Tog gjennem Riget, indtil han blev
syg foran Axevalla og maatte føres til ørebro.
Mens Beleiringen af de særskilte Slotte stod paa efter
Engelbrekts Forordning, og det saa ud til, at Sveriges Rige
for fuldt Alvor vilde blive rykket den troløse Konge af
Hænderne, foreslog denne et forberedende Forligelsesmøde i
Vadstena, hvorhen Hans Krøpelin og en anden Ridder
tilligemed Ombud fra et Par Hansestæder skulde begive sig. Det
svenske Raad forberedte sig ogsaa paa at besøge dette Møde
og sendte Bud derom til Engelbrekt. Det var da, paa Reisen
til Stockholm, Natten mellem den 26de og 27de April, at
Frihedshelten blev myrdet paa den efter ham benævnte
Engel-brektsholme udenfor Gøksholmslandet i Hjælmaren. Denne
Tildragelse syntes nu i særlig Grad at burde forandre
Udsigterne for Kongen.
Der fandtes vel dem, som kunde have Mod og Lyst til
at træde i Engelbrekts Fodspor, men der var ingen med
hans Evner, ei heller nogen, der saa levende og varmt havde
fattet, hvad vi maa kalde, selve Svenskheden. Den bort-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>