Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
NILS BOSSON STl’RE.
Folkemagten som Middel dertil. Derfor kunde ikke heller
nogen af dem optræde med den Kraft som Engelbrekt, men
haltede ofte til begge Sider.
Saaledes kunde Kongen atter faa Vind i Seilene, og paa
nævnte Herremode i Vadstena sluttedes den 3die Juni en
Vaabenstilstand, og et nyt Møde bestemtes i Kalmar den
l.’jde Juli, hvor Hansestæderne skulde optræde som Mæglere
eller Voldgiftsmænd. Mødet blev langvarigt og endte ikke
.førend den 1ste September.
Det var en Dag i Slutningen af Juli, at tvende Mænd
efter endt Arbeide i St. Kristofers Gildestue, hvor
Forhandlingerne fandt Sted, fjernede sig fra de øvrige Deltagere og
svingede ind i den Gade, der ledede til den enes Bolig. Disse
Mænd var Drosten, Hr. Krister Nilsson (Vasa; og Biskoppen
i Åbo, Magnus Tavvast. De var begge gamle Mænd, Drosten
havde været med i Raadet ligesiden Kong Albrekts Tid, og
Biskoppen nærmede sig sit ottiende Aar.
»Et saa talrigt Møde har ikke været afholdt i Kalmar»,
sagde Drosten, idet de gik henad Gaden, «ligesiden Dronning
Margareta, Gud være hendes Sjæl naadig, her holdt sit store
Møde for henved treti Aar siden . . . jeg tilbagelægger aldrig
denne Vei fra St. Kristofer og til mit Herberge her hos
Berend Voghler, uden at gamle Hr. Karl Ulfsson til Tofta
rinder mig i Tanke . . . han havde samme Herberge, som
jeg nu har ...»
«Gud give, Hr. Krister», faldt Biskoppen ind, «at baade
den store Dronning og Hr. Karl Ulfsson havde faaet leve
længere . . . meget havde da været anderledes, og megen
Blodsudgydelse hindret! Jeg ønskede ogsaa, at vor naadige
Konge og Herre, som jeg ofte vovede at sige ham den Tid,
jeg var hans Kansler, havde fulgt sin Fostermoders Exempel
og gjort sine Sager med større Visdom ...»
«Og saa, at Gud ikke havde hjemsøgt os, fromme
Fader», afbrød Drosten, «med at sende os denne Engelbrekt
og hans Bønder paa Halsen . . . Dog har jeg det Haab til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
