Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94
SØLVHÆTTEN.
at bruge under Hjelmen, og som fra denne gled nedover Hals
og Skulder, idet blot Ansigtet var bart, røbede han dog i
Gang og Gebærder en vis Lighed med den leende Ridder.
Han gik hurtig over Pladsen foran Slottet og forsvandt om
den samme Hjørne, hvor den blaa havde vist sig. Xils kunde
ikke andet end le hos sig selv, naar han tænkte paa, hvor
let man kan lade sig bedrage af Udseendet.
Ved Middagstiden indfandt han sig hos Brodde i Taarnet.
Ingen havde været der, og Xils fjernede sig atter og intog
sin Plads ved Slottet. Men om Aftenen, da han indfandt sig
i Taarnet for at afløse Brodde, fik han til sin Forundring
høre, at en havde været der, og at denne havde været klædt
som en Kræmmersvend fra Lübeck i en blaa, sid Frakke.
Uden at afvente noget Spørgsmaal fortalte Brodde udførligt
om Blaafrakkens Besøg.
«Han vilde gaa did op», sagde han, «men jeg sagde
Stop, og saa trak han paa Munden til mig og spurgte,
hvorfor ikke ... og da sagde jeg, at nogen havde forbudt det,
saa det ikke maatte ske, sagde jeg. Har denne «nogen»
været deroppe selv idag? spurgte han atter og saa tilfreds ud,
da jeg svarede Ja, og saa spurgte han yderligere, om nogen
anden havde været der siden, men da jeg sagde ham, at det
ikke var muligt, saalænge jeg var der, trak han atter sammen
Munden og gik sin Vei igjen . . . Det var ingen af dem,
som var her igaaraftes, det er jeg sikker paa.»
«Det er godt», gjenmælte Xils, «nu skal jeg indtage din
Plads, og du kan gaa hjem!»
Brodde gik, og Xils hørte hans Skridt blive utydeligere,
— da de pludselig ligesom stansede, tiltog igjen i Hurtighed
og Styrke, indtil de atter tydelig førte ham op i Taarnet
igjen. Snart skimtede han ogsaa det trofaste Ansigt i Døren.
«Herre, Herre», hviskede han anpusten, «den ene af de
to lurer dernede!»
«Den ene af de to . . . Du taler tvetydigt Brodde . . .
hvem skulde lure paa mig ... har jeg ikke nylig selv gaaet
gjennem Gaden?»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
