Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96
SØLVHÆTTEN.
forsigtig strækkende bag sig den ene Haand, hvori han holdt
noget, som lignede en Dug, men hvis Indhold maatte have
været af en egen Beskaffenhed, thi midt under hans Haand,
naar han nogen Gang løftede den, viste sig en liden Lysning.
Den løbende kom hurtig nærmere. Det var en Skikkelse,
noget lavere end denne ved Hjørnet, men med blødere
Former og Bevægelser og med mere hævet Hoved. Manden
henne ved Hjørnet skyndte sig strax foran, og de to syntes
ikke blot at kjende hinanden, men ogsaa at have sat hinanden
Stævne, om ikke netop der, hvor de nu mødtes.
»Trangt i Portgangen, Udd», kom det fra den Skikkelse,
der sidst var optraadt, «Spionen holdt paa at stænge Veien,
men, St. Brita til Pris, Slottet har mere end én Udgang . . .
Hvordan er Farvandet, Udd . . . kommer vi frem snart?»
«Jeg antager», hviskede den anden .Skikkelse, der kaldtes
Udd, «at en Svale har siddet der den hele Dag, ser det ud
til, og den er nu fløien sin Kaas, men en anden Svale er
kommen istedet, og den sidder der nu . . .!»
«Og denne Svale er . . .?»
«Det er ham!» blev Udds Svar med en eiendommelig
Betoning af Ordet ham!
Der indtraadte en Stunds Taushed, hvorunder den kortere
Skikkelse syntes at overveie noget for sig selv.
Hvad mener du, Udd?" spurgte denne Skikkelse omsider’
og øinene lynede uhyggeligt under den mørke, over Panden
nedtrukne Hue.
«Jeg mener, at Skatten vil komme til at kræve Blod!»
svarede Udd langsomt og toneløst, hvorpaa der atter blev
stille en Stund.
«At tøve er til liden Nytte», sagde derpaa den anden
eftertænksomt, men afgjørende, «ny Dag, ny Hindring, og
Tiden er kostbar, og Erik venter ... Ja, Udd, det maa ske
nu, nu strax . . . dog maa blot i yderste Nødsfald Blod flyde
. . . Du har jo . . .?»
«Jeg har!» nikkede Udd og trak frem Enden af et Reb,
som han bar om Livet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
