Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NILS BOSSON BTl’KK.
brekts Værk, og han fandt det stundom ganske naturligt, at
Karl søgte at vinde Engelbrekts Venner. Et Middel, som
herved stod til Karls Raadighed, var at fremholde store
Forlenin-ger som sine Venners selvsagte Vinding, en Ting, for hvilken
enhver svensk Herremand i de Tider var svag. Haabet om
en større Forlening, helst et Slotsien, var noget, som ikke
engang Erik Puke kunde modstaa, idetmindste ikke saa længe
han troede paa Karls ’I’ale, at han virkelig vilde træde i
Engelbrekts Fodspor og redde Riget fra udenlandsk Undertrykkelse.
Saaledes stod Sagerne, da Hr. Erik bød til Gjæstebud hos
■sig saavel Marsken som hans Venner og Frænder i Stockholm.
Alt var Frvd og Gammen i Gjæstebudshuset, da Ridder
Karl Ormsson med sin Hustru, Fru Ingeborg Bengtsdatter, og
sin I Jatter, Jomfru Karin, traadte ind, og Hr. Erik, der kom
dem høvisk hilsende imøde, var idel straalende Glæde og
Venlighed. Man ventede blot paa Marsken for at stette sig tilbords.
Mens man under indbyrdes Samtale afventede Marskens
Komme, indfandt imidlertid en af hans Svende sig med Bud
til Hr. Erik, at han (Marsken) ikke kunde indfinde sig førend
senere, men at Hr. Erik ikke derfor maatte gjøre sine Gjæster
nogen Uleilighed for hans Skyld.
Karin, der sit Forsæt tro, ikke slåp Hr. Erik af Syne,
mærkede, at han skiftede Farve, da han modtog Marskens Bud,
og da han siden vendte sig om, og hans øie mødte en lang,
mørkklædt Ridders, der befandt sig bag ham, skiftede de et
Blik, som ikke tiltalte hende. De to Mænd stod ikke langt fra
hende, og hun hørte saaledes hvert Ord, som de sagde; for
at kunne dette maatte hun imidlertid lade mange af de
omstaaende Jomfruers Spørgsmaal ubesvarede, noget, der
fremkaldte et stjaalent Smil hos mere end en af de unge, og som
syntes at bestyrke det gjængse Rygte, at Karin skulde blive
Hr. Kriks Hustru. Man fandt derfor ogsaa hendes Opførsel
ganske naturlig, da hendes Hjertenskjær stod tæt ved hende,
og de unge Piger fortsatte sin livlige Samtale og lod sig nøie
med de Svar, som de kunde faa af den for alle kjære Karin.
«Véd De vel,» hørtes den mørke Ridder halvhøit ytre,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
