Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
] Qg Ml,6 B088DN STURE.
Uden Dem vil ikke en eneste Bonde slutte sig til Karls Banner,
medens derimod De blot behøver at stampe i Jorden, saa har
De en Krigshær paa Benene.»
Erik glemte ikke sine Pligter som Vært og skyndte sig
derfor med at være opmærksom mod sine Gjæster, og saalænge
man sad tilbords, kunde man ikke se, at andre Tanker end
de, der angik Stundens Glæde, rørte sig i hans Indre. Han
samtalte hovisk og spøgende med de fornemme Fruer og
Riddere, og Bægerne gik flittigt rundt, og ilende Svende løb
mellem Bordene og Skjænkeværelset.
Da Maaltidet var endt, og man reiste sig fra Bordet, trak
de fleste Gjæster sig ind i de indre Værelser, og kun nogle
faa tøvede ude i Salen. Blandt dem var Jomfru Karin Karlsdatter
Ligesom ved et Tilfælde kom hun til at standse ved Døren
til det Værelse, Damerne havde taget i Besiddelse, og fra
hvilket Erik idetsamme kom ud.
«Havde jeg nu bedt om en Dans, Jomfru Karin», sagde
Erik og saa henrykt paa det skjønne Ansigt, der smilte ham
imøde, «saa kunde jeg kanske have haabet at faa træde den
første Dans med Dem.»
«Hvem véd. strenge Ridder», svarede Karin legende,
«vilde De virkelig sætte nogen Pris paa at danse den første
Dans med mig?»
«Mere, mere. Jomfru Karin, end at modtage den største
Belønning for et Dystridt af hvilkensomhelst anden skjøn
Jorn-frues Haand i Sveriges Rigel» svarede Erik med Varme.
«Der traf De Sømmen paa Hovedet, Hr. Erik», smilte
Karin, «hele Livet er et Dystridt, og en Belønning for vunden
Seier maa ogsaa den Dans blive.»
«Og for at vinde den Belønning er jeg rede til at sprænge
min bedste Hest, høibaarne Jomfru, naar De saa vil!»
«Paa Skjæmt kan Ridderen låve meget . . .!»
«Ja vel, Jomfru Karin», afbrød Erik hende pludselig og
blev alvorlig, «det er, som De siger, paa Skjæmt kan Ridderen
love meget: men om jeg nu fortalte Dem, at jeg ikke
skjæmtede . . . Det vil jeg ogsaa sige, jeg har fra min tid-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
