Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NU,S BOSSON STL’RK.
mørkt, kunde jeg ikke længere holde ud i det trange Rum,
men gik op paa Dækket. Forud paa Kongens Skib hang en
Lygte, der skinnede klart i Natten, og for at undgaa Faren
for at blive gjenkjendt gled jeg forsigtig langs Rælingen, til
jeg kom midtskibs. Min Forsigtighed var dog fuldstændig
unødvendig; thi Stormen og Faren for at gaa under optog helt
og holdent alles Tanker. Faren var saa meget større, som
alle de andre Skibe styrede i Retning af Lygten paa
Kongens Skib, saa at ret som det var strøg et Fartøi ganske tæt
indtil Kongeskibet, og det ene truede med at knuse det andet.
Jeg hørte Mændene sige til hverandre, at den eneste
Redning-var at vende, men ogsaa dette Arbeide krævede en Mand, som
kjendte sin Kunst tilbunds. For mig var dog denne Tale om
at vende tilbage en Rædsel, langt værre end Frygten for den Død.
som nu truede ... og jeg besluttede i mit stille Sind at vox e
et Sprang over til det første Fartøi, der endnu en Gang kom
os saa nær, at dette var mig muligt.»
«Men hvorfor lod ikke Kongen Lygten paa sit Skib blive
slukt?» spurgte Marsken, «saa vilde al Fare for Sammenstød
være undgaaet?»
«Kong Erik er sig selv lig», gjenmælte Nils, «naar han
er ombord, som naar han rider om i sine Riger . . . jeg ved
ingen anden Grund, hvorfor Lygten skulde brænde, naar han
engang havde seet, hvilken Fare den voldte hans eget Fartøi . .
Dog saa jeg ham den Nat blegne af Skræk.»
f Du var saaledes Kongen ganske nær . . . ?»
«Han stod mig saa nær, som De nu staar mig . . . Han
kom midtskibs, og Mændene stod forskrækkede om ham . . .
Paa hver Side et Stykke agterud viste sig ligesom tvende
store Skygger . . . det var atter tvende Skibe, der kom
nærmere og truede med at knuse Kongens, — for Lygtens Skyld.
De hævede og sænkede sig, hvert Øieblik kunde en Ulykke
indtræffe. Det, som seilede paa Læsiden, kunde dog bøie
undaf, men for det andet, som befandt sig paa Vindsiden, var
dette en Umulighed . . . Jeg holdt Øiet stivt fæstet paa dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
