Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I SØDERKØPING.
139
haabede, den vilde faa den bedste Udgang; han spurgte ogsaa
efter Sønnen, Magnus Bengtsson.
Ridder Bengt fjernede sig med høibaaret Hoved og stolte
Skridt. En af Marskens Svende traadte derefter ind med en
fremmed Svend, der bragte det Bud til Marsken fra Drosten
og de i Djursnæs samlede Herrer, at han maatte indfinde sig
hos dem, og Marsken svarede, efterat han havde betænkt sig
en Stund, at han skulde komme den følgende Morgen.
Nu syntes det at blive Tid for Broder Svensson til at
komme frem med sit Ærinde, men da traadte en fedladen
Mand med et lurende Blik under de buskede Øienbryn frem,
og Marsken hilste ham venlig og gav Tegn til, at han kunde
tale. Det var den tidligere Foged over Væstmanland og
Dalarne, Jøsse Eriksson, den oprindelige Aarsag til hele den
"Række af Begivenheder, som udviklede sig fra Dalkarlenes
Reisning under Engelbrekt. Han saa ikke synderlig modfalden
ud, der han traadte frem, og da hans Blik i Forbifarten
standsede ved de to Engelbrektsvenner, luede det ligesom af
Skadefryd.
"Nu mener jeg, at De er den mægtigste Mand i Sveriges
Land, Hr. Marsk», sagde han, idet han bukkede for denne,
«og mangen med mig haaber, at De skal have Styrke nok i
Armen til at tvinge de balstyrige Bønder til Lydighed ...»
«Tal ikke saa, Jøsse Eriksson«, afbrød Marsken med en
Iver, som man endog kunde have taget for Uro. «Nogen
ganske anden maa tvinges end Almuen, men det kan man
høre, at De i den sidste Tid har levet i det stille, siden De
ikke har fulgt med den hurtige Udvikling, Sagerne har taget,
siden Engelbrekt først optraadte . . . Hvad er forøvrigt Deres
Ærinde hos mig, Jøsse Eriksson?»
«Tager jeg Feil i denne Henseende», svarede han, «saa
tager jeg dog ikke Feil deri, at jeg i Dem ser den Mand, som
nu har Magten i Sveriges Land, og derfor kommer jeg til Dem
med Begjæring om at faa Leide- og Sikkerhedsbrev af Dem
for mig og min Eiendom.»
Udtrykket i Marskens Ansigt var en Blanding af Frygt og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
