Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146 NILS BOSSON STU R IC.
hvad han vilde, men nu hjalp Ridderen ham uden
Betænkning.
«Vi skulle kunne, jeg og min tapre Yen Hr. Erik Puke»,
sagde han, «vi skulde kunne bemægtige os Marskens Person. ...»
«Saa, ja saa ... og vi kunde i Fælleskab anklage ham
for Raadet eller i Stilhed ... i Stihed, forstaar De, skaffe
ham udaf vor Vei!»
Hr. Krister havde klarlig nogen Plan færdig, til hvis Udførelse
han søgte sin Mand, og hvad han hidtil havde ytret, var kun
ligesom Forsøg paa at prøve den, han havde foran sig, om
han var den rette, og om ikke denne af sig selv skulde slaa
ind paa den ene eller den anden af de Udveie, som udpegedes,
for siden lettelig at lede ham ind paa den, som for ham
selv-syntes den bedste. Men han kom aldrig over disse Forsøg;
thi Ridderen afskar med ét enhver yderligere Meddelelse, idet
han lagde sin tunge Haand paa den smiskende Gubbes Skuldre
og sagde:
«De behøver ikke at sige mere, Drost Krister . . . jeg
har hørt fuldstændig nok, og De skal nu faa høre min
Hjertens Mening en Gang for alle! Jeg erfarer af Marsken det
samme som De, men jeg vil i det længste haabe det bedste
om ham, Naar dette mit Haab er ude, da ved jeg, hvad jeg
har at gjøre . . . men det siger jeg Dem forsandt, Drost
Krister . . . aldrig vil jeg have noget Fællesskab med
Dem, og fandtes ikke de graa Haar om Deres Isse, skulde De
med Sværd og Od faa staa mig tilsvars for, at De har vovet
at kaste Deres giftige Aande paa mit blanke Skjold . . . Der
har De et Ord fra Broder Svensson. Og saa afskyelig er den
Tanke mig at handle i Løndom, at rammes Marsken af noget
ondt . . . ved mit gode Sværd, De skal da svare derfor,
Drost, hvor hvide end Deres Hovedhaar er . .
Dermed gik den oprørte Ridder sin Vei, og Lyden af hans
faste Skridt gjenlød fra Kapellets Dør. Drosten stod stille og
lyttede efter ham, tøvende en Stund, hvad det nu var, som
•.tyngede hans Fod. Men pludselig for han op og trak Munke-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
