Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146
NILS BOSSON" STUR IC.
kens sorte Skikkelse sagte hen mod Døren. Den raabende
udstødte et Skrig af Forfærdelse og styrtede ud, og kort efter
stod ogsaa Drosten under Træernes Skygge udenfor det lille
Kapel. Her saa han tydelig de udenfor i Maaneskinnet
ventende, der øiensynlig søgte efter nogen. Det var Jomfru Karin
Karlsdatter og den gamle Lærer.
Drosten fjernede sig ganske stille til det modsatte Hold og
forlod ikke Lundens Skygge, førend han var kommen paa den
anden Side af Kapellet. Men derfor undgik han ogsaa at se,
hvad som for ham uden Tvivl havde været af den største
Betydning, nemlig en liden Pige, som løb ud af Kapellet og
snart indhentede Læreren og Karin. Det var Brita Karlsdatter,
der havde udført sin Beslutnig at besøge Alle Sjæles Kapel,
eller som hun kaldte det, Engelbrekts-Kapellet. Karin havde
ikke villet følge hende ind der, men foretrukket at afhøre
Lærerens Fortælling om St. Ragnhild, Kong Inges Dronning, og
Legenden om hende, og Læreren havde ført hende bort fra det
nærværende og tændt en underbar Kraft i hendes Sjæl ved sin
enkle og ukunstlede Beretning om Helgenens Skjæbne. Først
da den var slut, erindrede hun Brita og løb ind i Kapellet,
men veg forskrækket tilbage for Munkeskikkelsen, i hvem
hendes Fantasi uvilkaarlig vilde se den samme Munk, der om
Eftermiddagen saa opmærksomt havde betragtet hende. Hun
havde endnu ikke samlet sig efter sin Bestyrtelse, da Brita
stod ved hendes Side.
Men Brita var endnu mere forstemt. Hun vilde ikke sige
et Ord, og Graaden sad hende i Halsen. Hun gav sig ingen
Ro, førend Karin og Læreren havde lovet at føre hende til
sin Frænde Marsken. Denne var dog ikke at finde.
Brita faldt trøstesløs i Søvn om Kvelden. Hvad hun
havde hørt, var formeget for hendes uerfarne, fromme
Barnehjerte. Hun saa i Drømme mørke Skikkelser forfølge en
Ridder, som bar Broder Svenssons mørkeblaa Mantel. Hun syntes
at se Engelbrekt i det fjerne udstrække sin Haand mod den
forfulgte Ridder, der dog aldrig kunde naa hen til ham. Om
Morgenen, da hun vaagnede, var Broder Svensson Gjenstanden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
