Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EN’ MORGEN HOS KARL KNUTSSON.
Jf^
Hob gjøres umulig. Det private Livs Forhold var mere enkle
og naturlige, og da var endnu den svenske Herremand —
idetmindste paa høist faa Undtagelser nær — et Exempel for
Almuen, ligesom ogsaa Livet paa hans Gaard kun lidet skilte
sig fra den mere formuende Bondes.
Det var saaledes slet ikke noget usædvanligt i Ridder
Karl Tordssons Hjem at finde Medlemmerne oppe ved den Tid,
men vistnok at finde Brita saa tidlig færdig atgaa ud i den store og
forholdsvis folkerige Stad. Hun udviklede ogsaa en særegen
Iver i alle sine Bevægelser, og hun tørrede indimellem sine
rødgrædte Øine.
Med flyvende raske Skridt forlod hun Værelset og Gaarden
samt skyndte sig ud paa Gaden. Her tog hun den nærmeste
Vei, som førte til Bos Gaard, og hendes smaa Fødder syntes
ikke hurtigt nok at kunne forflytte hende til Hr. Karls Port.
Sluttelig naaede hun denne, men fandt den stærkt bevogtet af
Marskens Svende, og det kunde blive Spørgsmaal om,
hvor-hvidt hun skulde faa slippe ind. Til sin Glæde fandt hun
dog, at hun kjendte Høvedsmanden for Svendene, og hun
standsede og tiltalte ham.
«Slip mig ind til Marsken!» bad hun saa bly og rørende.
«Strengt forbudt at slippe nogen ud eller ind!» svarede
Høvedsmanden, men smilte dog saa godt under den blanke
Hjelm mod Pigen.
«Det Forbud kan ikke gjælde mig, Bengt Gunnarsson . . .
De ved, at jeg altid frit faar gaa ud og ind hos min Frænde,
Marsken. Jeg har nu forgjæves søgt ham baade igaar og
Dagen forud, og jeg maa nødvendig træffe ham!»
«Det skal De ganske vist ogsaa, Jomfru Brita . . . men
senere ud paa Dagen!»
En stærk Hjerteangst stod malet i det vakre Barneansigt,
og Taarerne hang skjælvende i de lange øienhaar. Hun stod
taus en Stund, men pludselig saa hun op, og Haabet lyste
ud af hendes øie.
"Er Nils Bosson her inde?» spurgte hun.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
