Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EN’ MORGEN HOS KARL KNUTSSON. Jf^
i Koret og faldt paa Knæ ved Kisten, hvor han blev liggende,
hensunken i Bøn.
Derunder hørtes Skridt nede ved Døren, og endnu tvende
Skikkelser traadte ind i Alle Sjæles Kapel og skred ligeledes
frem gjennem Koret, men blev dér staaende. Ved Skinnet
fra de brændende Voxlys blev snart Krister Nilssons Træk
synlige og ved Siden af ham et blegt, magert Ansigt med
et skarpt Udtryk og et dybt Blik, fuldt af Liv. Mandens
Dragt udviste, at han var en geistlig, og naar man betragtede
saavel denne — der var af udsøgt fin, sort Fløiel — som
Manden selv, hans stolt befalende Blik og Holdning, fandt
man let, at han tilhørte nogen af de mere rige og fornemme
Slægter i Landet. Det var Krister Nilssons Dattersøn, Jøns
Bengtsson (Oxenstjerna), endnu en ganske ung Mand og
uden nogen synbar Indgriben eller engang Deltagelse i de
offentlige Anliggender, men som ikke destomindre fulgte dem
med en Opmærksomhed lig ørnens, hvis skarpe øie ser og
følger sit Bytte, mens den selv endnu useet svæver i
Skyerne.
Saavel hans som Hr. Kristers Blik hvilte i dette Øieblik
paa den bedende, og i den sidstes Ansigt spillede et mat
Smil, medens hos den første Forbauselsen alt mere og mere
gav Plads for Forskerens Begjær efter at gjennemtrænge og
af det for Haanden værende søge at famle til sig et
foregaaende som Aarsag.
Sluttelig reiste den bedende sig, saa endnu et øieblik
med foldede Hænder paa Kisten og vendte sig om. Han
studsede v.ed Synet af de to nærværende, men gjenvandt
øieblikkelig sin Fatning og saa med klart Blik og løftet Pande
de tvende Herrer i Øiet.
«En kjær Ven eller Frænde maa ligge i denne Kiste»,
sagde Hr. Krister, idet han ståk Haanden under den broderede
Fløielstrøie, »og som vitterligt den døde ikke kan tilhøre det
sidstnævnte Slags, saa maa han høre til det første . . . hvem
sorger De saa tungt i denne Kiste, Søn Karl ? •
«De siger det, kjære Fadere, svarede Marsken — det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
