Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EN’ MORGEN HOS KARL KNUTSSON.
Jf^
skuede ham alligevel, og derved vandt han et Overtag, som
han ikke tøvede med at benytte sig af.
••Krist give», sagde han, «at enhver Ridder i Sveriges
Land var som denne . . . Broder Svenssons Minde vil altid
staa helligt for mig ... Og hør mine Ord, kjære Fader, det
turde hænde, at mange kom til at blegne, om der for fuldt
Alvor blev undersøgt, hvem som bar et Forræderhjerte under
Frakken!»
Endnu mens Marsken talte, blev den gamle Hr. Krister
ubehagelig overrasket. Unge Nils Bosson traadte nemlig med
hastige Skridt ind i Kapellet og nærmede sig sin Herre.
Ynglingens Holdning og hans rolige, harmløse Blik, da han hilste
Drosten, overbeviste dog denne om, at han af ham ikke havde
noget at frygte, ligesom i sin Almindelighed den
Omstændighed, at Visby med Visborg ikke var kommen i Karls Hænder,
beroligede ham angaaende Karl selv.
»Jeg har efter Deres Befaling oppebiet Læreren» sagde
Nils og rakte Karl et Pergamentsblad med hosfæstet Yoxsegel,
«han bad mig bringe Dem dette!»
«Du kommer i den rette Stund, Nils», udbrød Marsken
og fattede Pergamentet, jeg kan nu give dig Opdraget i
Nærværelse af gode Vidner. Dette Pergament, han holdt det hen
til det nærmeste Voxlys, saa at Drosten og Bengtsson
tydeligt kunde se det, dette Pergament indeholder den døde
Ridders sidste Vilje, og jeg skal med en tro og paalidelig Svend
sende hans gamle Fader paa Assløfs Gaard i Halland det i
Hænde. Du, Nils, skal ride den Vei, og naar du egenhændig
har overrakt den gamle Hr. Svend Tordsson Testamentet, saa
hils ham fra mig og sig, at den Sorg havde han undgaaet,
om ingen Træskhed havde været til, der havde luret baade
omkring mig og ham!»
Nils tog Testamentet, bukkede og forsvandt. Marsken
vendte sig derpaa til Drosten.
«Vi træffes atter i Stockholm», sagde han. »Jeg antager,
at De vil være der ligesaa tidligt som jeg, skjønt De reiser
Sjøveien, thi Vinden er god . . . jeg skal heller ikke lade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>