Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178
NILS BOSSON STU R IC.
aabenbar Forræder mod Sveriges Rige. Det skede, har man
fortalt mig, samme Dag som du forlod Mødet.»
Man skulde kunne tro paa Sandheden af de gamle Sagaer
om mægtige og onde Féer, der med sin Tryllestav
forvandlede Riddere og Kongesønner til Sten eller vilde Dyr, — naar
man saa den Virkning, som Nonnens Ord havde paa Hr.
Erik. Han stod uimodsigelig som forstenet foran hende. Blot
den mørke Nat i hans Øie, der ufravendt var fæstet paa
Søsteren, udviste, at en tortærende Ild kogte i hans indre. Det
varede en god Stund, inden han kunde faa et Ord over
sine feberhede Læber. «Broder Svensson er død, siger du?»
udbrød han sluttelig, og kunde ikke rive sit Blik fra
Søsterens strenge og skarpe Træk, og da Udtrykket i hendes
Ansigt utvetydigt bekræftede den jernhaarde Sandhed, gjentog
han langsomt og med dump, gravlignende Stemme: «Broder
Svensson er død . . . død . . . død . . . død!»
Atter indtraadte en Stunds Taushed, ligesom om han
havde behøvet end yderligere Tid at gjøre sig fortrolig med
den Tanke, at Vennen og Vaabenbroderen var død. Men da
denne Sandhed stod klar for ham, da skjød hans Øie Lyn
paa Lyn, og en Vredesflamme tændtes paa hans Kind.
«Og er det sandt det, som du nu har sagt mig, Bengta»,
fortsatte han, «og er han falden, den ædle Ridder for Karl
Knutssons Haand, saa sværger jeg ved den levende Gud
og alle Helgener ikke at hvile, førend jeg har hevnet
hans Død.»
Med disse Ord drog han sit Sværd og slog i Egebordet
med saadan Kraft, at Skiven brast i to.
Derefter kastede han sig paa Knæ og udstødte
hjerteskjærende Klageraab, mens Taare efter Taare perlede ned
mellem hans Hænder, i hvilke han havde skjult sit Ansigt.
Saa dyb, saa overvældende var Smerten hos den stærke
Mand, at endog den strenge Fru Bengtas Træk blødgjordes
derved. Hun bøiede sig ned og lagde sin Haand paa
Broderens Skulder.
Men ligesom rammet af et Trylleslag, sprang Erik op.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
