Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184
NILS BOSSON STU R IC.
Nu ringede det til Morgenbøn og Munke og Nonner
togede i høitidelig Procession fra sine Celler til Klosterkirken,
fra hvilken snart en liflig Klang hørtes at bølge frem gjennem
Luften over Klostergaarden og Haven samt over Mængdens
i from Andagt blottede Hoveder. Om en Stund gik Brødrene
og Søstrene atter tilbage, og Almuen stod der saa taus og
ydmyg og from, at enhver tydelig fandt, hvor liden Grund
man havde til at nære nogen Frygt, og de sky Klostersøstre
gik langt frimodigere fra end de havde gaaet til Kirken. Blot
Abbedissen, Søster Bengta Gundersdatter, saa mere bekymret
ud, end hun pleiede, saa at man godt kunde se, at noget
trykkede hendes Sind.
Hun begav sig efter Tilbagekomsten fra Kirken og efter
at have havt en Samtale med Konfessoren, som Forstanderne
for Brødrene kaldtes, til et afsidesliggende Værelse i
Søsterhuset.
I dette Værelse befandt Jomfru Karin Karlsdatter sig og
hendes gamle Tjenerinde eller rettere Veninde, Moder Inga.
Ridder Karl Ormsson havde ladet dem være i Klostret,
mens han selv drog omkring i Landet i vigtige Ærinder,
dels offentlige, dels private. Begge havde overværet
Morgenbønnen, og begge havde med Forundring seet den Masse
Almue, som var strømmet sammen. Forøvrigt boede de
ligesom afsondret fra Verden og vidste intet om, hvad som
havde hændt siden Herremødet i Søderkøping.
«Hvad vil vel alle disse Mennesker, som omgiver
Klostret?» havde Jomfruen spurgt, da de var komne ind paa
sit Værelse.
Mor Inga havde intet svaret herpaa, men syslet med
Sammenlægningen af sin egen og Jomfruens Kappe,
hvorunder hun dog havde seet saare alvorlig ud. Karin havde
derpaa gjentaget sit Spørgsmaal.
«Folket», havde da den gamle svaret, «hvad kan jeg
vide, Jomfru Karin . . . Dog kan en vel tænke, hvem det
gjælder, naar Bondepineren findes indenfor Klostermurene ...»
«Jøsse Eriksson, den gamle Dalfoged . . . men hvad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
