- Project Runeberg -  Nils Bosson Sture. Historisk fortælling i tre samlinger / 1. Guldhalsbaandet /
186

(1897) [MARC] [MARC] Author: Carl Georg Starbäck With: Harald Wieselgren
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

186

NILS BOSSON STU R IC.

dit Sind bøieligt, og forberede dig paa, hvad som dog
maa ske.»

Karin blev med ét hvid om Kind, og Uroen i hendes
dybblaa øine gik over til en utrøstelig Sorg.

«Nei, nei, tal ikke saa, fromme Moder», udbrød hun
med foldede Hænder og med en Angest i Tone og Udtryk,
der endog gjorde Indtryk paa Abbedissen, «anvend heller
Deres Indflydelse paa at overtale min Fader . . . jeg kan
ikke, jeg kan ikke . . . Hellere maa jeg træde ind i eders
Søsterskab, dyre Moder, og aldrig mere tage et Skridt blandt
Menneskene derude.»

Dette kunde have været en farlig Tale, om Abbedissen
have været af et mindre ædelt Sindelag, og om det havde
været paa en anden Tid, da St. Bergittas Kloster havde
behøvt at trække til sig Brødre og Søstre, med hvilkesomhelst
Midler. Dette var ikke Tilfældet paa denne Tid, da begge
de sidste Dronninger, Margareta og Filippa, havde ladet sig
optage som «Søstre udenfor», og Kong Erik selv tilligemed
de fornemste i Landet kappedes om at beskytte det paa alle
mulige Maader. Nu saa den gamle Nonne med et deltagende
Udtryk paa den arme Pige, skjønt det strenge Alvor i hendes
Ansigt dog var fremherskende. Hun syntes at beklage Karins
Skjæbne, men alligevel anse den for ueftergivelig. Hun søgte
i et langt Foredrag, fuldt at trøsterige Formaninger, at bestyrke
Karin i denne Anskuelse, som i Virkeligheden ansaa hende
dele, skjønt hun i Førstningen havde vanskeligt for at erkjende
det endog for sig selv.

«Trøst dig, Barn», saaledes sluttede hun, «og tænk i dit
Hjerte over, hvad jeg nu har sagt dig . . . din Fader, Hr.
Karl, kommer ikke, efter hvad hans Bud formelder, førend
senere ud paa Dagen, og jeg vil inden den Tid endnu en
Gang besøge dig!»

Med disse Ord forlod hun Værelset, og Karin kastede
sig overvældet af Sorg og Fortvivlelse i Mor Ingas Arme.
Denne deltog dog ingenlunde i hendes Sorg. Tvertimod steg

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:47:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nnbosson/1/0188.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free