Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188
NILS BOSSON STUKE.
hvor der fandtes et Samtaleværelse for Brødre og Søstre i
Fællesskab.
Karin var formeget optagen af, hvad som forestod hende,
til at give Agt paa dette, men hendes Ledsagerinde fandt let,
at en stor Fare var paa Færde, og hun fik Bekræftelse paa
sin Frygt, da hun hørte Skraalet derudenfor og tydelig kunde
skjelne- et og andet Raab, saasom «ud med Forræderen!»
«slaa ind Porten!» «han skal dø!» o. s. v.
Som Følge af den Forvirring, som derved foraarsagedes
i Klostret, var Brødrenes Klosterstue aldeles tom.
Streng og alvorlig kom her Ridder Karl Ormsson sin
Datter imøde. Men en Skygge af Uvilje lagde sig over hans
vakre og ædle Ansigtstræk, da han saa den Hjertesorg, som
stod malet i hendes Ansigt, og som bekræftedes af de Taarer,,
som hun ikke kunde betvinge.
«Ventet er jeg«, sagde han, «det kan jeg se, Datter, men
velkommen er jeg ikke denne Gang, det kan jeg ogsaa se . . .»
Karin gjorde Vold paa sig for at betvinge sine Taarer
og hilste ærbødigt sin Fader.
«Du kjender mit Ærinde Karin», sagde han hurtigt, «og
det er godt . . . Jeg har skrevet til Hr. Erik, og idag eller
senest imorgen er han her, jeg har faaet hans Bud derom,
og da skal eders Forlovelse finde Sted ... se saa, nu véd
du det, Datter . . . Gud velsigne dig!»
Nu kunde det stakkels Barn ikke længere tilbageholde
sine Taarer. Hun kastede sig paa Knæ foran Faderen og
løftede sine Arme mod ham og bad med sit Blik mere end
med sine Ord, at han maatte tage sin Dom tilbage.
«Kjære, kjære Fader . . . hvor kan du være saa
hjerte-haard?» udraabte hun, da hun i Faderens strenge Blik læste
det uigjenkaldelige i denne Dom, «det kan ikke ske . . . jeg
besværger dig ved alt, hvad som engang har været dig kjært
og dyrebart, tag dit Ord tilbage ...»
«Hr. Erik har mit Ord, Datter, jeg kan ikke rokke
det ...»
«Men mit har han endnu ikke faaet, Fader», udbrød
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
