Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PM
NILS BOSSON STl’RR.
beholdt sin gamle Natur uforandret, havde nu for en god
Del gjenvundet sin Fatning og dermed sit Mod. Og Svendens
Undergivenhed og Bøndernes tvivlraadige, halvt sky Blikke,
syntes ogsaa at betrygge ham i den Tanke, at Faren allerede
var over, og at han selv som Følge deraf kunde gaa
angrebsvis tilværks.
«Lad Dem ikke vildlede af denne Bedrager-», sagde han
til Munken, De kjender hans Navn, jeg mener, at De burde
tage rede ogsaa paa disse andre Helligdomsraneres Navne
og optegne dem . . Vi hørte alle, hvorledes denne Usling
omtalte, at han red med Bud fra Herman til Erik Puke, denne
Oprører, der atter har reist en Bondehær til Rigets
Fordærvelse . . - Tøv ikke, Marsken behøver blot et Bud, saa
skal han øieblikkelig straffe disse Forbrydere.»
Men nu var Bønderne komne sig efter den Forlammelse,
som selve Stedet udøvede paa dem, og deres Blikke begyndte
at skyde Lyn, og to af dem sprang frem og fattede Fogden,
en paa hver Side. Han gjorde et svagt Forsøg paa
Modstand, men hans Arme fattedes med en Styrke, der var hans
overlegen, og nu kom Turen til ham at falde tilfode. Han
græd, og han bad, og han udstødte hjerteskjærende Klageraab.
Men før kunde Stenene røres til Medlidenhed end disse Mænd,
efter at deres Lidenskaber engang var blevne sat i Bevægelse.
Selve Brødreklostrets Forstander, Konfessoren, stod der
stum og ubevægelig, og en retfærdig Harme syntes at brænde
i hans øine, naar han saa paa Fogden. øiensynlig mere
fordi det var hans Pligt end som Følge af Deltagelse for
Fogden, hævede han endnu en Gang sin Stemme og
formanede, bad og besvor de opirrede Mænd at lade sin Vrede
fare og overlade Sagen til den lovlige Dommer. Men det
var forsent. Fogden slæbtes allerede mod Døren. En af de
bagerste Bønder vendte sig til Munken med disse Ord:
«•Frygt ikke, lovlig Dom skal den arrige Skurk faa . . .
men at befri ham, det vilde være Ulovlighed, og det vil vi
hindre!»
Med Anstrengelse af sine sidste Kræfter greb Fogden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
