- Project Runeberg -  Nils Bosson Sture. Historisk fortælling i tre samlinger / 1. Guldhalsbaandet /
200

(1897) [MARC] [MARC] Author: Carl Georg Starbäck With: Harald Wieselgren
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

200

NILS BOSSON STUKE.

den nysnævnte Bonde, det har vi nok Syn for Sag, men hvem
er De da?»

En Mumlem hørtes rundt omkring, og snart raabte flere
Stemmer:

«Det er Fogdens Datter . . . det er Fogdens Datter . . .
vi saa hende i Klosterstuen!»

Det var visselig en Maade, hvorpaa de hjalp hende ud af den
pinlige Omstændighed, hvori hun befandt sig, men en Maade,
som gjorde det onde halvt værre. Og selv kunde hun ikke
faa frem et Ord. Men Bønderne skreg alt mere høilydt:

«Tag hende med til Motala! . . . tag hende med! .
Hun maa vel se Bondeplagerens Endeligt!»

Og et Par halvdrukne Bønder kastede et Taug omkring
hendes Liv og førte hende bort til Slæden, som stod tæt bag,
og bandt hende til den. Her laa Fogden bunden, blodig og
jamrende i Smerter.

Toget satte sig i Bevægelse, og Karin maatte vandre tæt
efter Slæden med det forfærdelige Syn foran sig. At tale til
den rasende Hob vilde have været til ingen Nytte. Nu var alle
Lidenskaber slupne løs, og da en af Bønderne med pibende
Røst opstemte Engelbrektsvisen, mistede de øvrige ligesom’
den sidste Rest af Besindelse. Intet kunde heller saa levende
som denne Vise fremkalde Erindringen om de Lidelser og
den Nød, som Kong Eriks Fogder, og da først og fremst
denne Jøsse Eriksson, havde ført over Sveriges Almue. Mange
Gange vilde Sangen som Følge af den Bevægelse, de følte,
idet de sang, have opløst sig i en utydelig Tuden, om ikke
den, der begyndte Visen, havde trukket Melodien ud og med
sin stærke Stemme ligesom skaaret igjennem det hele Lydhav.

Men nu opstemte Forsangeren Stykket om Heltens
grusomme Død:

Han blev kjernet som en Fisk,
som Stegeren lægger paa Disk:
det var en grusom Gjerning.
Han fik i sig femten Skud,
da han gik af Verden ud,
hans Hustru saa den Hærjning.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:47:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nnbosson/1/0202.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free