Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202
NILS BOSSON STUKE.
Gud unde ham dog af sin Naade,
at hans Sjæl maa frelses af al Vaade.
Men som almindeligt er med en afsindig Folkehob, naar
et Had, der i aarevis har samlet sig, med én Gang faar Luft,
at Blod ikke slukker, men snarere forøger Afsindigheden,
saaledes gik det ogsaa her. Knapt rullede Fogdens Hoved
henover Sneen, inden først en og anden, siden flere og tilslut
den hele Mængde begyndte at raabe: «Den arrige Skurks
Datter skal ogsaa dø, hele hans Slægt skal dø!» og førte den
skjæl vende Kvinde midt ind i Ringen.
Hendes Ansigt var videre end Sneen, men hendes Blik var
fast, og hun saa med Stolthed omkring sig i Ringen. Denne
hendes Optræden syntes at gjøre Indtryk paa de nærmeste
Bønder, og de begyndte at raabe til de længst borte staaende,
at de skulde være stille, thi Jomfruen beredte sig til at tale
til dem. Men deres Ord kunde ikke høres, og alt
voldsommere lød Raabet paa Jomfruens Død. Da denne udhaledes,
trængte nogle af de mest vilde sig frem midt i Ringen’og
greb Karin, kastede hende ned paa Stokken, hvor endnu
Blodet efter Fogden glitrede rødt, og en af dem greb øxen, mens
tvende andre holdt hende fast.
Da hørtes paa kort Afstand et vældigt Raab, og man^saa
paa Heldingen af en Bakke en statelig Ridder, omgivet af et
Par Svende. Det var Hr. Erik Puke. Han red sporenstregs
ned fra Høien og ind i Folkehoben, der villig veg tilside for
den elskede Ridder. Alt var et øiebliks Værk. Kommen frem
til Midten af Ringen, saa Erik den vilde Bondegut endnu staa
med hævet Øxe, som et Par andre søgte at hindre at falde
ned over den arme Jomfru, der endnu laa næsegrus over
Stokken, mere død end levende.
Erik hoppede af Hesten, og med et Slag af sin Haand
styrtede han Bøddelen til Marken, hvorpaa han rykkede op
Jomfruen. Med en Ømhed, som man sjelden blev Vidne til
hos denne haarde og stridslystne Mand, tørrede han Blodet
fra de bløde Lokker og svøbte de spæde Lemmer ind i sin
pelsforede Ridderkappe. Men Jomfruen syntes allerede at være
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
