- Project Runeberg -  Nils Bosson Sture. Historisk fortælling i tre samlinger / 1. Guldhalsbaandet /
210

(1897) [MARC] [MARC] Author: Carl Georg Starbäck With: Harald Wieselgren
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

210

NILS BOSSON STUKE.

engang en Ring og tillige et Løfte, at han skulde spörge mig
tilraads, inden han fattede nogen Beslutning i den Sag, som
han ansaa vigtigst . . . Denne Ring vil jeg sende ham tilbage,
og De maa blive mit Bud til ham med den, Nils Bosson . . .
Det kan ikke være Dem til nogen Mén.»

«Jeg skal være Deres Bud, Jomfru Karin», svarede Nils.

«Se her», sagde hun da og rakte ham Ringen, «giv
Ridderen den, og sig ham de Ord fra mig, at Karin beder til
Guds Moder og alle Helgener for Erik Pukes Vel, og at et
Hjerte som hans ikke behøver at bindes af et Løfte til en
uerfaren Jomfru . . . Lover De mig at bringe Hr. Erik et
saadant Bud, De selv, Nils Bosson . . . ikke ved nogen
anden . . . lover De mig dette paa Ære og Tro?»

«Ved min Moders Minde, fra hvis Ligfærd jeg kommer
. . . jeg lover Dem det! . . . Dog skal De betænke», tilføiede
han, at min Tid ikke tilhører mig, men min Herre, og at jeg
derfor maa afvente Leiligheden ...»

«Ja vel, jeg indser det», sagde hun, «dog var det godt,
om denne Anledning ikke lod vente paa sig . . . Det turde
hænde, at dette medførte en lykkelig Vending for Deres Herre,
Marsken selv!»

Nils gjento» sit Løfte, og Karin nærmed sig Døren for
at fjerne sig. Men da erindrede Nils, hvad Bondehustruen
havde fortalt ham, at Bønderne tog hende for at være Jøsse
Erikssons Datter, og at hun paa Grund heraf stod i Fare.
Nils kunde for øieblikket ikke se nogen anden Udvei at redde
hende end selv ad en Omvei at føre hende tilbage til
Vadstena. Dog var ogsaa dette forbundet med stor Fare. Men
da gik det op for ham, at Vadstena Kloster i Orlunda havde
store Besiddelser, som skjøttedes af dets Foged eller
Embedsmand. Han foreslog derfor, at Jomfru Karin skulde sætte
sig op paa hans Hest, saa vilde han føre hende til Orlunda,
og der kunde hun blive i Sikkerhed, indtil Ophidselsen i
Bøndernes Sind havde lagt sig. Veien til Orlunda, der ligger et
Stykke sydvest for Vadstena burde være ganske tryg, og
naar Munkene fra Vadstena kom for at føre Fogdens Lig fra

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:47:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nnbosson/1/0212.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free