Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I HAR AKERS KIRKE.
227
Men ved den store Sten dernede ved Landeveien — som
findes der endnu den Dag idag og kaldes Pukestenen — kom
Erik og Marsken sammen paa den besatte Tid. Den sidste
havde sendt sit Leidebrev, der var undertegnet baade af
Erkebispen og Biskop Tomas, og de Gidsler, Erik havde
begjæret, var ogsaa sendte ham. Klokken kunde være
omkring 8, og det var endnu mørkt om Morgenen, saa at Pladsen
var oplyst af Fakler, der holdtes i nogen Afstand af Hr. Eriks
Svende. Ingen af de mægtige Herrer bar ved denne
Anledning Vaaben. Marsken var klædt i en Livkjole af Fløiel og
bar over Skulderen en kort Kappe foret med Maarskind, Hr.
Erik bar en Livkjole af tykt gult Skind.
Der var let at se, at det her ikke var noget Vennemøde,
ihvorvel Marsken som sædvanlig var mere Herre over sig selv.
Hr. Erik syntes med Vanskelighed at kunne beholde saamegen
Magt over sig, at han gav sig Tid til at høre, hvad Marsken
havde at sige.
«•De ønsker en Samtale med mig, Marsk», spurgte han,
«nu vel, her har De mig, hvad vil De?»
«Nu, som altid, Hr. Erik, Fred og Enighed mellem svenske
Mænd!»
«Fred og Enighed», udbrød Erik hidsigt, «De vover at
føre disse Ord paa Deres Tunge, Karl, efterat De selv har
sønderslidt ethvert Baand mellem mig og Dem . . .! Nei, nei,
den, som med aaben Pande kan slaa ned Engelbrekts Venner,
han maa ikke tale om Fred og Venskab med Erik Puke, og
Almuen vil altid, hør det Marsk, Almuen vil altid nævne ham
som Forræder . . . Hvad sagde De mig, sidst vi mødtes . . .
mindes De det?
«De farer forvidt med Deres Anklager, Erik», gjenmælte
Karl, «hvad jeg har sagt, vil jeg staa ved, og tænk dog efter,
om De kan forsvare, hvad De her siger, at jeg har sønderslidt
ethvert Baand mellem os ... De kan dog ikke nægte for, at
De har efterstræbet mit Liv, det bekjendte De jo selv ved Deres
eget Bord ivaares. De kan heller ikke nægte, at jeg har
reddet Dem, og jeg har dertil givet Dem Forleninger saa store,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
