- Project Runeberg -  Nils Bosson Sture. Historisk fortælling i tre samlinger / 1. Guldhalsbaandet /
230

(1897) [MARC] [MARC] Author: Carl Georg Starbäck With: Harald Wieselgren
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

’)-j() NILS BOSSON STURE.

derunder begge sine Hænder mod den mørke Himmel, «Fred
og Forsoning under Marskens Ord, Fred og Forsoning maa
ogsaa Erik Puke vælge, for Rigets Skyld og for det høie Maal,
som er fælles for eder begge . . . Lyd derfor mit Raad; jeg
staar eder nær og kan dømme frit mellem eder begge, . . .
Maa Marsken aflægge sin Ed, foran Alteret her i Kapellet
tætved, og maa I saa række hinanden Haanden til fælles
Arbeide. »

Det var saa tyst og stille rundtomkring, og Nattens
Skygger begyndte at vige og Daggryningen at sænke sig under den
blaa Himmel, som om Fredens Ord, Nonnen havde udtalt,
indeholdt en Bevægelsesformel for Nattens Aander. Og baade
paa Hr. Erik og Marsken havde Ordene en mærkbar
Indflydelse.

«Lad det blive, som De har sagt, fromme Søster», sagde
den sidste, «jeg er rede at gjentage min Ed foran Herrens
Alter! Og siden vil jeg række min Haand til Forsoning,
forsaavidt De vil det samme, Hr. Erik.»

«Den Ed lyster jeg at høre», tilføiede Erik og gik hen
til Marsken, kan De saa fri Dem fra den Blodskyld, som
hefter ved Dem ...»

Erik udtalte ikke Sætningen, men forskede i Karls Ansigt,
i hvis Blik der dog laa mere Vemod end Vrede.

«Og om jeg kan det?» spurgte Karl.

«Om De kan det ... da maa ogsaa jeg række min
Haand til Forsoning.»

Og saa gik de bort i Retning af Harakers Kirke, og
Svendene fulgte med Faklerne.

Men henne i Skoven et Stykke fra den egentlige Leir,
hvor saaledes sjelden nogen kom om Dagen, stod Nils bunden
til Træet, et Bytte for den mørkeste Fortvivlelse. Alt stod nu
klart for ham. Den Mand, der havde staaet færdig at myrde
ham, havde de samme Ansigtstræk som den, han saa i
Sølv-hætten i Visby, og Nonnen kunde ikke være nogen anden end
Fru Bengta, og Mandens Undersøgelse af, hvad han bar under
Trøien, der endnu var opreven og blotstillede hans Bryst for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:47:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nnbosson/1/0232.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free