Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232
NILS B08BON STURE.
de ved hans Fødder, og han var fri. Han vendte sig om for
at se og takke sin Befrier.
Bag Træstammen saa han i Graalysningen en
sammenkrøben Skikkelse, svøbt i en hvid Kappe, saa han knapt kande
skilles fra Sneen. Og denne Skikkelse tog idetsamme et
Kjæmpe-sprang tilbage fra Træets Stamme, og da Nils kom frem
mellem de tætte Graner, saa han den hvide Skikkelse sidde tilhest
sammenkrøben og elendig som nylig ved Træets Fod. Han
raabte til ham, men hans Raab paaskynde blot Ridderens Flugt.
Den sammenkrøbne Skikkelse syntes at flyve bort mellem
Træerne.
Ganske nær det Træ, hvor den besynderlige Foreteelse
først aabenbarede sig tilhest, fandt Nils sin egen igjen, der nu
atter gnæggede ham imøde. I sin første Henrykkelse over sin
uformodede Redning kastede Nils sig paa Knæ og takkede
Gud, som saa vidunderligt havde hjulpet ham, samt bad om
hans Bistand, i hvad han nu skyndte sig at udføre. Og
derpaa løste han sin Hest fra Træet og kastede sig op i Sadlen.
Han tog Veien mod øst, men gjorde en stor Bøining mod
Nord for at, saavidt det lod sig gjøre, undvige Leiren og
Bondehæren, og dette lykkedes ham ogsaa. Efter en Stunds
Ridt kom han til en optraadt Sti, der førte ned til den lille
Strøm, der dannede den østlige Grændse for den Stilling, som
Hr. Erik havde indtaget i Hælleskoven. Kort efter red han
over den isbelagte Strøm, og foran ham laa nu Harakersletten,
hvor det gamle Kapel aftegnede sig mod den lyse
Morgenhimmel. Det var en gammel Træbygning, og gjennem de
smaa Vinduer lyste Skinnet fra Lysene, som var tændte
derinde.
Hjertet bankede dobbelt heftigt i Ynglingens Bryst, jo
nærmere han kom Kapellet, og han spurgte sig selv med
Forfærdelse, om han skulde komme forsent, eller om det onde
Anslag endnu ikke var udført. Da han kom midt for
Hovedindgangen, saa han Lysskinnet gjennem Dørsprækken, og han
sprang af Sadlen og saa ind. Der stod dog de to Herrer
ved Alteret, og Marsken syntes at være den, som for øieblik-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
