Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN SIDSTE DAG.
241
Stockholm, gaa til Sortbrødreklostret, hvor han opholdt sig
baade længe og vel. Jeg havde en Hilsen fra min Fader til
hans Broder, som er Sortbroder, og var saaledes samtidig i
Klostret. Og da hk jeg se Hr. Jons og Klosterprioren stige
ned i en af Kjælderne, og jeg spurgte min Farbroder, hvad
de vel kunde have at gjøre dér. Men han rystede blot paa
Hovedet og sagde: ,Det er et gammelt Bryggerhus, som ikke
paa lange Tider har været benyttet’. Jeg stod der endnu, da
Hr. Jøns og Prioren kom op igjen, og da smilte Hr. Jøns saa
listigt og saa op til Vinduerne paa den store Klostersal, som
ligger tæt ovenfor Kjælderen. En Stund efter kom der
Befaling fra Prioren, at der skulde gjøres op Ild i det gamle
Kjøkken.»
«Enfoldig har du altid været,» afbrød én i Hoben ham,
men hvorledes du kan sætte Munkenes Kjøkken i Forbindelse
med Herrernes Tankesmideri, det vil nok blive en Gaade for
alle, undtagen for dit kløgtige Hoved.»
Svenden blev afbrudt af Høvedsmanden Gunnar Bengtsson,
der tillige var Karls Foged paa Slottet, og som traadte ind i
Borgstuen. Kort efter ser man Hr. Jøns Bengtssons høie og
slanke Skikkelse komme ned ad Slotstrappen og med afmaalte
Skridt fjerne sig fra Slottet. Den gamle Engelbrekts-Svend
saa derved forskende i Fogdens Ansigt, som havde et bekymret
Udseende, vidt forskjelligt fra hans sædvanlige aabne og frie
Væsen.
«Drosten har nok en Fille med i denne Bylt,» sagde han
halvhøit, idet han med Øinene fulgte den bortgaaende Hr. Jøns.
Bengt Gunnardsson tog et dybt Aandedræt.
«Bedre taler Sværdets Tunge end Klerkens, det er sikkert»,
sagde han, «og Hr. Erik Puke er, saasandt jeg lever, værd en
anden Leg, end at høre paa Klerkens hic og hoc ... for de
Hug vil han nok knapt kunne værge sig.»
Nu kom Marsken ned ad Slotstrappen. Ogsaa han havde et
sørgmodigt Træk over sit vakre Ansigt. Han gik med ilsomme
Skridt ud fra Slottet, og man kunde fra Muren se, at han
begav sig til den Gaard, hvor Erik Puke havde sit Herberge.
Gulilbalsbaamlet. 16
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
