Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
260
NILS BOSSON STUKE.
Men se hid, saa skal De se, hvorledes den bider Kjæppen
istedetfor mig, naar jeg vil lære den noget.»
Han løftede Kjæppen i Veiret, og Hunden bed efter den.
»De vælger en ubeleilig Tid til Deres Skjæmt, Ridder
Grøn ...»
«Skjæmt?» afbrød den Grønne med et uskyldigt Opsyn,
«Skjæmt . . . jeg vil ikke skjæmte, jeg vil blot vise Dem, at
hvor klog den end er, kan den dog ikke skjelne mellem mig og
Kjæppen.»
Baade Marsken og Fru Bengta saa med ufravendte Blikke
paa Manden, og den sidste syntes at ville trænge tvært igjennem
det Slør af Leg, den Narrekappe, hvori den besynderlige
Ridder indhyllede sig. Men Ridder Grøn kaldte paa Hunden
og gik, smaanynnende paa en Vise, ned mod Salen.
Nu mødtes Marskens og Fru Bengtas Blikke. Hun var
mørk, og hendes Udseende var isende koldt, men der laa dog
stundom et Skjær af Lys, man kunde næsten ville sige af
Solskin over hende. Thi ogsaa Midtvinterens Snemarker har
sin Sol, som giver Forjættelse om en kommende Vaar med
Blommer og Grønt, et Haabets Symbol; og noget saadant
var det, som indimellem flagrede over de dystre, ligblege og
haarde Træk, skjønt dets Formaal kunde være et andet end
det, som fylder det livsglade og fromme Hjerte.
For Marsken var hendes Optræden øiensynlig uventet, og
saavel hans Blik som Gebærder tilkjendegav en vis Forstemthed
i hans Sjæl. Da hun forblev taus, være sig nu at hun endnu
var optagen af, hvad den grønne Ridder havde sagt og gjort,
eller hun dermed vilde gjøre sin egen Optræden saa bøitidelig
som mulig, afbrød Marsken tilslut Tausheden.
«Hvad søger De hos mig, Fru Bengta?» spurgte han.
«Jeg kommer fra min Broder, Hr. Marsk, der han rider
paa Dødshesten i den kolde Vind ... Nu længes ogsaa jeg
til det stille og at forlade denne Verden med dens Bulder,
men inden jeg drager herfra, maa De indvilge en Begjæring . . .
De skal forunde mig at begrave min Broder i indviet Jordi»
Marsken saa med et bevæget Udtryk paa den sør-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
