Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
262
NILS BOSSON STUKE.
Marsken skiftede Farve, ogsaa Jomfruens Kind stod et
øieblik farvet i Blod, men kun for at blive saa meget hvidere
det næste øieblik.
«De mener Nils Bosson?» spurgte Marsken. Véd De da,
hvorfor han er anklaget, høibaarne Jomfru?»
«•Man har fortalt mig, at han mod Deres Forbud forlod
Deres Leir om Kvelden for at fremføre et Bud fra mig til Hr.
Erik . . . Og jeg vil sige Dem, at det Bud, han skulde
fremføre til den ulykkelige, Gud være hans Sjæl naadig, var fra
mig, og at De saaledes ikke behøver at tillægge det en større
Betydning, end som tilbørligt er, og jeg vil dertil bede Dem ...»
Marsken slog ud med Haanden og sagde:
«De kjender ikke det rette Forhold, Jomfru Karin; min
Svend, Nils Bosson, er anklaget for at have anstiftet Forræderi
mod mig i Harakers Kirke, ved samme Anledning som han
overbragte Hr. Erik Deres Ring. *
«Det er umuligt, Marsk Karl, det er umuligt . . .
saaledes kan ikke den raske Svend handle. Og eftersom jeg
er den uskyldige Aarsag til hans Ufærd, saa maa De ikke
tage det ilde op, at jeg vil gjøre alt for, at han atter kan
vinde Deres Gunst. Derfor beder jeg Dem sige mig, hvem er
Svendens Anklager . . .?»
»Hans egen Handling og saa hans egne Ord!» svarede
Marsken, tilføiende som Oplysning, «han kjender
Gjernings-manden, siger han, men han vil ikke opgive hans Navn. De
kan tro mig, jeg vil ligesaa lidt som De selv, Jomfra Karin,
lade uskyldigt Blod flyde, men det maa De ogsaa indrømme,
at Troløshed og Forræderi er den største af alle Forbrydelser.»
Den grønne Ridder, hvis Øine ikke havde ladt Fru Bengta
af Sigte, nærmede sig hende og gjorde Mine til at ville begynde
en tyst Samtale med hende. Men hun syntes med Uvilje at
trække sig tilbage, og hendes sorte Øine skjød Lvn paa Lyn,
alt mens hun selv lidt efter lidt nærmede sig Døren. Hverken
Marsken eller Jomfru Karin lagde Mærke dertil. Den sidste
fortsatte med Varme at tage Svenden i Forsvar, og hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
