Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BESVÆRGELSEN.
97 J
som da raadede, var han bunden ligesaavel som enhver anden,
og for denne Tidsaand var Overtroen et karakteristisk Træk.
Der er i gamle Breve og Dokumenter omtalt en Mængde Ting,
som skal have besiddet en saadan forborgen Kraft som det
Smykke, hvorom her er Tale. Snart var det en Ring, snart
et Helgenbillede, snart en liden Tavle, en Guldske, snart et
Halsbaand — for Exempel Sven Stures.
Det faldt derfor ikke Karl Knutsson ind at tvivle paa
Tilværelsen af det Klenodie, om hvilket Fru Bengta talte, og
naar dertil kom, at hun, som betroede ham denne
Hemmelighed, gjorde det med en Overbevisningens Varme, som var
uimodstaaelig, opstod hos ham, uden at han selv vidste det,
et Begjær efter at blive Eier af dette Lykkesmykke, et Begjær,
der paa en mærkelig Maade skulde voxe og tilsidst beherske
ham ligesaa fuldstændig som nogensinde Fru Bengta.
«To Gange har jeg havt dette Smykke i min Haand»,
fortsatte Fru Bengta, «men begge Gange er det blevet rykket
fra mig, og jeg har ofret mere for at vinde det, end jeg ønskede,
at De maatte komme til at gjøre, Marsk, jeg har sveget min
Ære, jeg har været paa Vei til at blive en Morder ... og alt,
alt er nu forbi.-
Hun foldede sine Hænder og saa en Stund stivt ned for sig.
«Se, jeg vilde give min ældste Søn dette Klenodie, —
min ældste Søn døde; jeg vilde give min andet det, — ogsaa
han døde. Saa vilde jeg give min Broder det, og De kan tro
mig, Marsk Karl, saa mægtig De er, saa var De kommen til
at bøie Deres Hoved for Erik Puke, om han havde baaret
denne Guldkjæde om sin Hals. Dette Guldhalsbaand skal De
bære, Marsk, og siden vil ingen kunne staa Dem i Veien, hvor
høit De end vil stige!»
«Og hvor findes saa denne Kostbarhed?" spurgte Marsken
med en tvungen ligegyldig Tone, der mere forraadede end
skjulte, hvor dybt han var bleven grebet af Tillokkelsen at
blive Tryllesmykkets Eiermand.
Fru Bengta tøvede en Stund, inden hun svarede.
«De har villet min Broder vel, mens han var i levende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
