Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
280
NILS BOSSON STUKE.
«Ja, om jeg endnu engang faar se ham . . . Han ligner
i Høide og Væxt Deres grønne Ridder, men han havde sin
Forstand i Behold, og raskere Styrmand end han findes ikke
i disse tre Kongeriger. Han reddede Kongesnekken hin
forfærdelige Stormnat, netop som Mødet var berammet i
Søderkøping . . .»
«Ah . . . Styrmanden!» udraabte Marsken, som erindrede
Nils Bossons Fortælling. «Og han røvede Smykket fra Dem!
Men hvordan kan De da saa sikkert vide, at det nu er
kommet min Svend i Hænde?»
«Manden sagde det selv . . . Han havde faaet Kongens
Løfte om at undersøge enhver Person ombord, hvis det
lykkedes ham at redde Fartøiet, og om Morgenen, da Kongen
var ’stegen i Baaden og havde sat af mod Land, gjorde han
strax Begyndelsen med mig. Det varede ikke længe, førend
han fandt, hvad han søgte, og han tog det ifra mig med de
Ord: ,med Forlov, dette tilhører Nils Bosson!’ — Fartøiet
stampede forfærdeligt i Braadsjøerne, og det knagede i Fugerne,
som om det hvert øieblik skulde briste. 1 Angsten havde jeg
dog saa megen Magt over mig selv, at jeg vilde forsøge paa
at tage mit igjen, men da hoppede Manden overbord og
raabte: ,redde sig, hvem som kan!’ — I samme Øieblik
splitredes Fartøiet, og jeg ved neppe, hvorledes jeg blev reddet
i Land paa Øen, hvor Kongen og hans Riddere stod ... Da
jeg kom til mig selv igjen og saa mig omkring, var der ikke
et Spor at se af Fartøiet: det var sunket med Mandskab og
alt, men Styrmanden stod ved min Side!»
Efter en Stands, som Erindringen om den forfærdelige
Tildragelse krævede saavel hos den fortællende som hendes
Tilhører, fortsatte Fru Bengta:
«Jeg vidste saaledes, hvor jeg havde at søge Halsbaandet,
og da Nils Bosson om Natten kom, følte jeg mig forvisset
om, at han bar det paa sig . . . jeg lod ham binde og
undersøge, men ... det var fortidligt ... da havde han det
endnu ikke! <
«Det synes mig dog, at De farer frem med vel megen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
