Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LIGFÆRDEN.
283
det heder i en pavelig Bulle, *Benificiatus»«i Strengnæs Stift
og havde Aar 1434 af Paven faaet Tilladelse til at have egen
Skriftefader.
Han sad indhyllet i en lang fodsid, med kostbart Pelsværk
forsynet Frakke foran den hendøende Kaminild. Hans dybe,
gjennemtrængende, forskende Øine hvilte ufravendt paa de blaa og
hvidgule Luers Leg over de glødende Kul, og nu og da listede
et mat Smil sig over hans tynde Læber. Han holdt Benene
udstrakte ret for sig, hvilende det ene paa det andet, og havde
begge sine Hænder indstukne i de vide Frakkeærmer. 1
Værelset var det ganske stille, saa at intet forstyrrede hans
Tanker, der de ligesom toges ud af sin Esse, smededes,
vendtes og beskuedes og forkastedes eller antoges, alt eftersom
de viste sig at fortjene det ene eller det andet. Det var i det
sidste Fald, Smilet krusede Tankesmedens Læber, stundom
ledsaget af et Nik med Hovedet.
Døren aabnedes, og en mindreaarig Gut med velformet
Ansigt traadte forsigtigt ind i Værelset, men blev staaende ved
Døren. Domherren lagde ikke Mærke til ham. Han var netop
nu optagen af en Tanke, der syntes at berede ham en særlig
Tilfredsstillelse, - - at dømme efter det mere end sædvanlig
langvarige Smil. Men det var ikke saadant et fromt og
godmodigt Smil, som virker oplivende og varmende som
Sol-straalene, det var koldt og stramt.
Gutten ved Døren hostede, og antagelig var den fundne
Tanke nu udsmedet i tilbørlig Form og kunde forlades, saa at de
ydre Sandser var tilgjængelige for den ydre Verden udenfor ham;
thi Domherren vendte sig til Siden og spurgte, hvem det var.
Gutten gik betænksomt nogle Skridt frem i Værelset saapas
langt, at han kom indenfor den fornemme Mands Synsvinkel,
og der standsede han, bukkede ydmygt og sagde, da den
siddende Herre saa paa ham, som om han ledte efter hans
Navn :
Det er Kort Rogge! . . . Jeg har et Brev til Dem.»
Han gik idetsamme frem og lagde Brevet i Domherrens
Haand, idet denne saa nærmere paa ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
