Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
292 NILS BOSSON STl’RE.
Gud bedre, lang Tid synes at ville hengaa, inden vi kommer
til Ro her i Riget efter denne Engelbrekt . . . Hvor skal vi
finde Lægemidlet?»
Hr. Krister saa sig omkring, ventende, at nogen af de
tilstedeværende skulde optage hans Ytring til Svar. Men alle
var tause. Blot Nils Stensson, hvis Blik formørkedes, da
Drosten nævnte Engelbrekts Navn, syntes for et øieblik færdig
til at tale, men stansede. Drosten mærkede det dog og spurgte:
«Hvad mener De, Hr. Nils Stensson . . . kan De finde
nogen Udvei fra vor betrængte Stilling, saa sig fra!»
«Jeg har vanskeligt for at se længere end De, Hr. Drost»,
svarede Nils, «men saa meget vil jeg sige, at ikke taaler jeg
at høre, at Engelbrekt, Gud være hans Sjæl naadig, angives
som Roden til alt dette Bulder ... det er meget mere min
Mening, og den skal jeg staa ved, at fandtes han endnu i
levende Live, saa blev her snart en anden ende paa Uroen . . .
Sagen er den, at Almuen behøver en Mand at slutte sig om,
og naar denne Mand er funden, saa raader han over Riget og
har Magt til at rydde tilside enhver, som vil gjøre ham og
Riget Ufred.»
«Det er ogsaa for en Del min Tro», faldt Jøns Bengtsson
ind med sit fine Smil, «tvende kan ikke raade ved Siden af
hinanden. Riget vil have blot en Konge, og naar Kongen
ikke findes, vil det visselig ikke have to eller flere i hans Sted.
Flertallet synes vel nu at have taget en Ende, men de to
Hoveder staar igjen ... De skal være enige, ja de maa det,
ja, hvad som bedre er, de er det; men den Tid, som er, kan
ofte være meget forskjellig fra den Tid som bliver, man véd
ikke, hvordan Sagerne kan udvikle sig, og Fremsyn er en
Dyd . . .»
«De mener, Dattersøn», vedblev Drosten, »at to Hoveder
for Riget er akkurat ét formeget ...»
«Ja, Morfader, De udtalte min Tanke ... en af dem
maa vige!»
«Og hvem?» spurgte Drosten med en hvis Iver.
«Hvc ;m spørger De, Hr. Drost», tog da Magnus Gren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
