Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LIGFÆRDEN".
303
gjorde en Bevægelse, der tydede paa Bestyrtelse, og tog et
Skridt til Siden.
Et vemodsfuldt, sørgmodigt Smil fløi derved over Marskens
Træk, og han trak tilbage den fremrakte Haand. Hans Læber
bevægede sig, og han talte længe, men intet Ord naaede frem
til den Del af Kirken, hvor de to lyttende befandt sig, saa de
kunde forstaa, hvad der taltes. Da Marsken sluttede, rakte
han atter frem Haanden, og hele hans Ansigt talte derved
næsten tydeligere end hans Ord. Ikke engang den kolde,
for-Hjertets ømmere Følelser utilgjengelige Domherre kunde tage
feil af Betydningen af dette Ansigtsudtryk.
«•Jeg mener, den gode Marsk kunde have valgt et bedre
Sted for sit Frieri!» ytrede han ganske lavt til sin Ledsager
med et giftigt Smil, mens de fremdeles havde sine Blikke
fæstet paa de to ved Ligkisten.
Kvindeskikkelsen stod stum og ubevægelig under Marskens
ømme Tale. De krampagtig foldede Hænder var det eneste
Tegn paa, at Marskens Ord havde trængt til hendes Hjerte,
men de havde øiensynlig ikke dér afstedkommet den
Bevægelse, som Marsken havde ventet og — ønsket. Det viste
sig skinbarlig, da hun nogle faa øieblikke senere rystede paa
Hovedet og gjorde med den ene Haand en afværgende
Bevægelse, idet hun med den anden pegede paa den sorte Ligkiste.
Marskens Ansigt blev ligblegt derved, og han foldede i
sin Tur sine Hænder. Men den tilslørede forlod idetsamme
Koret og skred med vaklende Skridt ned i Kirken, hvor hun
snart mødtes af den ældre Kvinde. Marsken stod stille og saa
efter hende. Hans Blik udtrykte en dyb og inderlig Sorg.
Det var tydeligt, at han havde faaet et Svar, der med ét og
kanske for altid afskar alle hans Forhaabninger med Hensyn
til den tilslørede Skjønhed.
Hr. Jøns Bengtson havde villet give meget, om han
gjennem Sløret havde kunnet skjelne Ansigtstrækkene hos den,
der havde gjort et saa mægtigt Indtryk paa Marsken.
Imidlertid haabede han dog paa nogen anden Maade at faa sit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
