Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MANDELMELKEN".
305
naturligvis komme til at fjerne dem fra sig, og det var uden
Tvivl noget saadant, Modpartiet havde til Hensigt.
For Karl fandtes ingen anden Udvei end at vise sig
alvorlig mod de oprørske, men paa samme Tid ved
Udsendinger søge at klargjøre for dem det virkelige Forhold, og
han benyttede begge Midler. En Omstændighed, der meget
bidrog til at irritere Drosten, var den, at han blev nødt til at
lade Marsken faa beholde Stockholms Slot alene. Vistnok
fik han Nykøpings Slot i Erstatning, men det forneste Slot i
Riget, og den dermed forbundne større Anseelse, var dog i
Marskens Eie. Ingen forstod imidlertid bedre end Hr. Krister
at holde gode Miner og afvente Tiden. Kort efter
Tilbagekomsten fra Danmark, da Underretning var kommen om, at
Dalkarlene atter havde draget ned mod Væsterås og der dræbt
Marskens tapre Foged, Bengt Gunnarsson, holdtes et Møde i
Arboga, hvor Karl gjorde Paastand paa de strengeste
Forholdsregler; han vilde selv søge at bringe Sagen i Orden, og
Marsken lod ham raade.
Saa kom Julen, og Aaret 1437 gik til Ende, da der kom
Bud til Marsken i Stockholm om, at Hr. Krister havde sluttet
Underhandlingen med Dalkarlene, og at Ombud fra dem
skulde indfinde sig i Enkøping. Drosten haabede her at
overfløie Marsken, men blev helt og holdent skuffet i sine
Forhaabninger. Marsken modtoges af sin gamle Frænde paa
den venligste Maade af Verden og et Gjæstebud var anrettet
til hans Ære. Men strax efter Maaltidet begav alle de
forsamlede Herrer sig til Klosterstuen, og her fremstillede Drosten
i mørke Farver Dalkarlenes Misnøie med Marsken. Tilslut
ligesom for at brede et fagert Dække over sin egen Kjærlighed
til Fredsommelighed og Forsoning, sagde han:
«Med Guds Hjælp bliver det nok godt, dog siger de alle,
at de aldrig mere vil give sit Ja til at lyde Dem!»
Marsken svarede greit og klart og med denne ydre
Værdighed, som aldrig forlod ham, paa alle Beskyldninger,
.men tilføiede, da han havde sluttet, med et vist Eftertryk:
«Uden at jeg med rette Grunde bliver overbevist, skal
Guldhalsbaandet. 20
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
