Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
326
NILS BOSSON’ STURE.
ved Enden af Haven eller Rosenlunden, som det heder i
Folkeviserne. Under Løvhvælvets dybe Skygge sad dér den
gamle Hovmester med sænket Hoved og tegnende i Sandet
med en lang Stav.
«Hillemand! vel mødt, gamle Ven . . . Hvi sidder De
her saa sørgmodig i Hu?« raabte Hr. Karl og standsede
foran Gubben.
Denne saa op med sine hjertegode Øine, og hans Opsyn
kunde ikke, hvormeget han end syntes at bestræbe sig derfor,
skjule for sin Herre, hvorledes Bekymringen hug sig fast i
hans Hjerte. Han reiste sig og vilde gaa sin Vei, men
Marsken bad ham om at sætte sig og fortælle, hvad det var,
der saaledes trykkede hans Sind.
«Mindst ventede jeg at se dit Ansigt mørkt her paa
Fågelvik . . . Tidsnok kommer Bekymringerne, naar vi vender
Fågelvik Ryggen . . . Disse Dage, som vi nu skal opholde
os her, vil vi tilbringe i Ro og Glæde. Ser du ikke, Gamle,
at jeg er bleven ligesom gjenfødt her, og du var jo selv saa
glad og tilfreds, som om du var bleven ung igjen, da du
drog ud igaar for at se mine Gaarde heromkring. Har du
faaet onde Tidender paa dit Rundridt, eller er du bleven plaget
af onde Drømme, som endnu tynger paa din Hjerne . . . ?
tal frit ud, gamle Ven, saa skal du faa se, hvor let de blæses
bort med Morgenvinden.»
Gubben saa paa sin Herre og smilte venligt.
«De begiver sig sydover», svarede han undvigende. »Jeg
saa gamle Hr. Krister og hans Søn, Hr. Karl Kristersson . . .
jeg saa ogsaa Hr. Ragvald Puke . . .1»
«Det Navn gik ikke let over dine Læber, Erland . . .
ganske vist talte du med ham . . .?•»
Gubben svarede ikke, men selve hans Taushed bekræftede
hans Herres Gjætning.
«Hvad kunde saa Hr. Ragvald have for Tidender at
meddele, der saaledes har kunnet forstyrre din Ro, kjære?»
vedblev Marsken at spørge.
«Bedst var det, ikke at spørge mig derom, Herre», gjen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
