Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
328
NILS BOSSON’ STURE.
ride til Bjurum, til Ridder Karl Ormsson, istedetfor til
Kråke-rum, til Hr. Ture Stensson, ’saa havde han været kvit den
nærværende pinlige Stund, Sandheden heri paa den ene Side
og Tilintetgjørelsen, den pludselige Tilintetgjørelse af de lyse
Forhaabninger, der paa den anden Side næsten mod hans
Vilje havde listet sig i hans Sjæl og der faaet Herredømmet,
lige siden Samtalen med den grønne Ridder — saavel det ene
som det andet, det selvforskyldte ligesaavel som
Selvbedrageriet, bidrog til at gjøre den nærværende Stund pinlig og
uudholdelig for ham. Men hvordan det end sved, og hvor øde
og livløst det end blev, jo mere han rykkede op af de gamle
Minder, desto skarpere, desto mere skaanselsløst gik han
tilveie, og saa havde han vandret frem ligesom paa Roser,
men sønderslidte og spredte omkring, saa at blot Tomerne,
der ståk ham for hvert Skridt, var igjen. Saa forlod han
sin Barndom og sin Ynglingsalder, og saa rullede de senere
Aar op sit Billede. Farverne var her mere fremtrædende og
friske, ja saa friske, at han endnu fristedes til at stryge over
og male et nyt Billede.
Overalt saa han det billedskjønne Ansigt med de store,
sjælfulde, straalende og glade Øine, og overalt tykte han sig
læse i dem Løftet om en stadig Kjærlighed, der bly og næsten
ubevidst gav sig tilkjende ogsaa da, naar han var bunden af
andre Baand. Egentlig var det først, da han atter blev
fri overfor sit Hjerte og sin Haand, egentlig var det først
da, at den bly Jomfru trak sig tilbage og syntes at undvige
ham, og da var det ogsaa, som om den mørke Skygge af
Erik Puke kastede sig mellem ham og hende.
Saa dybt, saa inderligt elskede hun da denne Hr. Erikr
at hun for hans Skyld frivillig forlod en Verden, hvor hun
ikke mere fandtes. Han saa saa tydelig foran sig, som om
han nu traadte ind i Salen, Gjæstebudet hos Hr. Erik, da hun
modtog Ringen af denne og blev snart bleg og snart rød, da
hendes Øie mødte hans. Men hun sendte Ringen tilbage . . .?
Hvad betød dog det, naar han siden selv saa tydeligt havde
seet, hvorledes hun afskyede enhver Tilnærmelse af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
