Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
330
NILS BOSSON’ STURE.
Men den grønne Ridders Ord, han, der altid syntes at
vide mere end andre, hvor besynderlig og løierlig hans
Optræden end forefaldt alle, der mindre kjendte ham, — var de
denne Gang udtalte blot for at spotte, for at gjøre den endelig
vundne Vished rigtig bitter?
I slige Tanker gik Karl Knutsson frem gjennem Skoven,
og imidlertid fløi Timerne. Solen stod allerede høit paa
Himmelen, da han kom hen til en trang Dal, hvor Træerne
blev glisne og en jevn Græsslette udbredte sit frodige Tæppe.
Han gik ned Skraaningen og standsede under en høi
Hængebirk, som stod ved en nu næsten udtørret Bæk, omgiven af
tætte Vidjebuske. Dalsænkningen gik ret i Syd og Nord,
saa at Solen fyldte den med sin Varmeflom i dens hele
Længde, men her under i Vidjehækken og under Birken var
en kjølende Skygge, og her slog den trætte Vandrer sig ned.
Han havde ikke siddet der længe, førend Lyden af
Hestehove naaede hans Øren, og da han saa op, drog en Skare
Ryttere forbi paa den anden Side af Hækken, kommende
nordfra. I Spidsen red tvende Herremænd, der var Marsken vel
bekjendt. Den ene var en dansk Mand, Hr. Olof Axelsson,
den anden var Magnus Gren. Bag dem red en enlig Rytter,
hvis Aasyn bragte Blodet til at løbe hurtigere i Karls Aarer.
Det var Hr. Gustav Karlsson, høivelbaarne Karins Broder.
I betydelig Afstand kom Herrernes Svende.
De red saa nær Hækken, og Græstæppet var saa blødt,
at Karl kunde høre hvert Ord, som yttredes, og skjønt
Samtalen havde varet længe, og han blot opfattede, hvad der
sagdes, mens de red forbi ham, var dog dette nok for ham
at bære paa Resten af Dagen.
«Man har fortalt mig, at den ærværdige Herre døde af
Gift, der var bleven ham given i Mandelmelk,» sagde Hr.
Olof Axelson, «og det skal være ingen mere og ingen mindre
end ...»
«Det er lumsk Bagtalelse!» udraabte Hr. Gustav Karlsson
og sporede sin Hest, saa at han kom paa Siden af de to
andre Herrer, «det er lumsk Bagtalelse . . . derpaa skal jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
