Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MARSKENS SEGL. ->17
Øinene, saa levende erindredes de om den bortgangne, og saa
dybt grebes de af den Varme, som luede hos den gamle
Engelbrektsven.
«De gaar bort siger I, den ene efter den anden af de
Mænd, som omgav Engelbrekt», begyndte Biskop Tomas, «ja
I har Ret, og Gud og den hellige Jomfru se i Naade til mig,
arme uværdige Mand, jeg har ogsaa været med i den Leg,
saa jeg maa til min Blusel mindes det. saalænge jeg lever . . .!
Dog, det kommer ikke eder ved . . . det kommer ikke eder
ved ... I vil tilspørge mig om Marsken, eders Herre»,
fortsatte han efter et Ophold, hvorunder han med Pegefingeren
og Tommelfingeren havde aabnet og lagt sammen et Stykke
Papir, som laa foran ham paa Bordet- «Og jeg siger eder
forsandt, Marsken er Tidslens bedste Blomst . . . Han vil
dog ærligt, hvad han vil. Han kan ikke sammenlignes med
vor Engelbrekt, det er sandt, han sætter sig selv paa den
Plads, hvor Engelbrekt satte Riget, hans egen Fordel gjælder
for ham mere end Rigets . . . Men nu er Tingen den,
at hans egen Fordel i større eller mindre Grad er den
samme som Rigets . . . Han vil Frihed og Lov og gammel
god Skik, vistnok ikke som Engelbrekt vilde: for Frihedens
og Lovens egens Skyld, men fordi det stemmer med hans
Fordel; han vil det dog, og han formaar at bære oppe denne
Vilje, han er den eneste, saavidt jeg kan ret fatte og bedømme
Tingenes Gang og de Mænd, som nu lever og virker, han er
den eneste, som formaar at holde de udenlandske Stangen.
Det saa vi nu paa Mødet i Kalmar . . . faldt Marsken fra,
hvad Gud forbyde, saa var det ude tned Sveriges Rige, thi
de andre, som nu staar forrest, formaar lidet ... de tjener
blot til, I skal faa se det engang, de tjener blot til med
Eftertryk at tvinge Marsken over paa Almuens Side . . . Jeg siger
derfor, og jeg staar fast derved, den, som vil Sveriges vel,
han vil Almuens, og den som vil Almuens, han blive Marskens
Mand!»
Uden Tvivl vil man finde det ganske naturligt, at
alvorlige og tænkende Mænd, slige som Herman Berman og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
