Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
358
NILS BOSSON’ STUKE.
betænkte paa at faa Beviser i Hænderne. Først da kan vi
optræde og handle. De, Nils Bosson, har nu den bedste
Anledning dertil, thi jeg har at meddele Dem, at saasnart De
har faaet overleveret den kostbare Ladning i hans
Kammermesters Hænder, skal De strax ride til Tælje!»
Det gik let og raskt at blive kvit Fartøiet og faa Varerne
overbragt Kammermesteren, og et Par Dage derefter red
Nils Bosson ind i Tælje og henad dens Gader, der vrimlede
af Herrer, Præster og Svende, til Marskens Herberge hos
Peder Skrædder. Det var tidligt paa Morgenen, og Mester
Peder oplyste ham om, at Herrerne nu samlede sig til fortsat
Overlægning.
«Men træd ind, Hr. Nils», ytrede den velmenende Mester
Peder, «træd ind, De kan have godt af en Mugge 01 efter
Deres Morgenridt . . . Se, der kommer hans Naade, den
vordende Erkebisp . . . Han ser saa streng og lærd ud, han
skal ogsaa være en grumme lærd og anseet Herre, og neppe
behøver han vel at gaa saa lange Krogveie for at komme i
Besiddelse af Uppsala Erkebispestol, som salig Erkebisp Olof,
Gud være hans Sjæl naadig, maatte gjøre i sin Tid ...»
Det var Postulatus, Hr. Nils Ragvaldsson, der fra at være
Biskop i Vexiø efter Olof Larssons Død var bleven kaldt til
Erkebisp i Uppsala og derfor, ifølge Tidens Skik, kaldtes
Postulatus. Nils Bossen kastede et Blik paa ham, idet han gik forbi,
fulgt af Jøns Bengtsson (Oxenstjerna). Hans Ansigt var vistnok i
sin Almindelighed strengt og alvorligt, men et Træk omkring
Munden vidnede tillige om noget godt og mildt i hans Væsen,
paa samme Tid som Blikket udtrykte Klogskab og Fasthed.
De to Prælater samtalte ivrigt med hinanden, idet de gik
henad Gaden, og Mester Peders Ansigt fik derved et høist
eiendommeligt Udtryk, omtrent som om han havde bidt i et
Suræble, han mod sin Vilje var bleven nødt til at spise.
«Den fromme Hr. Jøns Bengtsson», sagde han, «var hos
Marsken igaar . . . men træd ind, Hr. Nils, og tag til Takke
med, hvad en Karl som jeg kan formaa ... De skal se, det
varer en Stund, førend Marsken kommer igjen.» Han førte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
