Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
374
NILS BOSSON’ STURE.
fulgt af et Par Svende, red ud gjennem Borgporten. Da han
var kommen over de tvende Broer og befandt sig paa
Normalm, vendte han sig om og kastede et langt, udtryksfuldt
Blik paa den mørke Slotsmasse, der hævede sig bag
Stadsmuren.
I samme Stund, som han gav sin Hest Sporerne og
sprængte henad Veien forbi Klara Kloster, forlod Karl Knutsson
Slottet, omgiven af alle Riddere, sine Hirdsvende og de øvrige
Krigssvende. Det lyste som en Ild, da den lange Række kom frem
af Skyggen inde ved Slottet, og Solen faldt paa de mange
Harnisker og de blanke Spydspidse. Først gik Musikken,
«Pibere, Basunblæsere og Bombere», derefter kom nogle af
Marskens Svende i straalende og kostbare Dragter. Blandt
disse befandt sig unge Tord Karlsson (Bonde). Saa kom
Marsken selv med sin gamle Frænde, Drosten, ved sin Side.
Derefter de øvrige Herrer og tilslut de harniskklædte Svende.
Folkemassen raabte og skreg Hurra, henrykte ved Synet
af al denne Herlighed, og det var med Nød og Neppe, at
Riddertoget kunde komme frem i Folketrængslen. Det gik dog
nogenlunde, saalænge man var i Nærheden af Slottet, men jo
nærmere man kom Graamunkeholmen, desto tættere var Massen,
og Marsken maatte lade nogle af sine Svende ride foran og
paa Siderne af Musikken for nogenlunde at hindre en altfor
generende Paatrykning. Toget gik tillige yderst langsomt,
Skridt for Skridt, saa Folkfet derved fik tilstrækkelig Tid til at
give Plads, og man kom saaledes i god Orden ned til Stranden.
Her sluttede Marskens Svende en vid Kreds omkring selve
Landgangsstedet, og inden for denne holdt Ridderne og Musikken,
der uafbrudt, blot med korte Ophold, spillede det ene Stykke
efter det andet. En Gjenstand for almindelig Beundring var
den Hest, der af tvende Svende førtes frem for den ventede
Brud. Et stateligere Dyr kunde man knapt faa se, og paa
dens Lædertøi, Sadel og Dække, hvis purpurrøde Farve skarpt
ståk af mod den melkhvide Ganger, var intet sparet, hverken
i udsøgte Guldbroderier med Blomster og Ranker eller i ædle
Stene og Perler.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
