Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I RAAD ET.
391
"kanske Deres Liv . . . min Mand staar herude, vil De, at
jeg skal kalde ham ind?»
Marsken lagde Armene ikors over Brystet og saa
fremdeles paa Manden, og mørkere blev hans Blik, mere truende
pressedes hans Læber sammen. Det var, som om han havde
behøvet Tid til at vænne sit øre til den blotte Lyd af de
Onde, som Høvedsmandens Ord indeholdt. Og med Hovedet
og Hjertet fuldt af al den Fryd og Lykke, hvoraf han havde
nydt, forekom det ham, som om han var kommen fra en Himmel,
hvor alt var Klarhed og Lys og Fred, ud paa en mørk Hede
blandt Tidsler og Torner, hvor hans Fødder traadte paa
hvislende Slanger.
"Lad det ske fort -, sagde han sluttelig og saa ud igjennem
Døren til den af et flagrende Skin oplyste Gang, hvor de to
nærmeste Svende saavidt saaes.
Høvedsmanden ilede mod Døren tilsyneladende for at hente
-den Mand, der var kommen med de vigtige Tidender, men
Marsken syntes uden Tvivl, at et unødigt Ophold paa denne
Maade vilde fremkaldes, og derfor ilede han efter, gik forbi
Høvedsmanden og traadte ud blandt Svendene i den halvmørke Gang.
«Hør her, Karl», raabte han, hvilke onde Tidender bringer
■du paa min Glædesdag?»
Noget Svar fulgte ikke, men bag ham klappede
Høvedsmanden tre Gange i Hænderne, og øieblikkelig stod Marsken
aldeles indesluttet mellem de mørke Svende, der pressede sig
indtil ham saa fast og haardt, som om de havde været smeltet
Jern, der var blevet støbt omkring ham og pludselig havde stivnet.
Han forsøgte at bevæge sine Arme, han forsøgte ved et
vældigt Rundkast at løsgjøre sig, men det var umuligt.
At raabe paa Hjælp vilde heller ikke være til nogen Nytte;
thi i denne afsidesliggende Del af det store Slot, hvor netop
derfor en stærk Vagt var bleven forlagt, fandtes ingen, som
kunde hjælpe, eller som kunde faa Tid til at tilkalde et
tilstrækkeligt Antal Svende fra Forborgen, om en havde hørt
Marskens Raab.
«Mindes du Væsterås, Marsk Karl», hørtes Høvedsmanden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
