Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I KAADET. ßgj
Der opstod vistnok en heftig Brydning, men Gangen var trang’
og Marskens Forsvarere var udvalgte Folk. Nogle Øieblikke
hengik, og saa var Marsken fri, og det lykkedes ham at trænge
sig frem til Ridderloftet, hvorhen Nils Bosson og Erik fulgte
ham med sin Fange.
«Du talte sandt, Børje», ytrede han til denne, «min Magt,
og, havde du faaet raade, ogsaa mit Liv, hang i et Haar, men
du ser, at jeg endnu er omgiven af tro Mænd ... Nu vil det
nok gaa dig, som det gik din Broder . . . han var i min
Tjeneste, og han sveg mig, ligesom du nu har gjort».
Den fangnes Ansigtstræk var saa forvredne af de
voldsomme Følelser, som rasede i hans Indre, at han var
uigjen-kjendelig, og hans Øine rullede saa vildt, at man kunde tro,
han havde mistet Forstanden. Marskens Vrede løb ligesom
ud i et Udtryk af Smerte, naar han saa foran sig det levende
Bevis paa en Svig, som han af Hjertet havde ønsket langt fra
sit Hof og sine Mænd. Manden havde, ligesaavelsom
Broderen, udmærket sig ved Dygtighed og Raskhed, og Marsken
havde derfor givet ham mange vigtige Hværv at udføre, ja
endog ved en og anden Anledning raadført sig med ham og
vist ham privat Fortrolighed og ganske nylig ophøiet ham til
Anfører for en Afdeling af sine Svende. Alt dette affødte
Vrede og Smerte hos Marsken.
Men saa lidet tilbøielig var han i dette Øieblik til at fæste
sig ved det sorte og onde i Verden, at det ikke et Minut
faldt ham ind, at denne Tildragelse var noget andet end et
Forsøg af den forblindede Svend paa at udføre sin Hævn, en
Handling, som var privat, uden Forbindelse med noget andet.
Uden Tvivl var ogsaa Børje Mårtensson selv langt fra at ane,
at han ikke var andet end et Redskab i en andens Haand.
De Traade, som Erik og Nils Bosson i et øieblik havde afskaaret,
var altfor kløgtig spundne og listig udlagte, til at
hvemsomhelst skulde kunne spore dem. Erik derimod, som vidste
mere end alle andre om de hemmelige Anslag, uagtet ikke
engang han havde rede paa den Haand, eller de Hænder,
hvorfra de yderste Traade gik ud, — Erik vilde ikke lade en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
