Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
400
NILS BOSSON’ STURE.
siden forelægges ham til Underskrift, om saa blev Raadets
Beslutning.
«Med Hensyn til den Xød«, saaledes sluttede han, «og
den Elendighed, hvori Rigets Mænd har været stedt de sidst
forløbne Aar, lige siden Engelbrekt kom med Bondehæren, saa
har nogle behjertede Mænd, til hvem vi alle kan sætte Lid —
de var tolv i Antal, og han nævnte deres Navne —, med
megen Omhu udarbeidet et Forslag, der uden al Tvivl, hvis
det af eder, gode Herrer og Mænd, bliver antaget, vil bringe
Fred og Ro igjen i Riget. Det er, som I vel vide, paa
Anmodning af disse tolv, vi nu er forsamlet her, og de faar nu
selv-lade os vide, hvad de til Gavn for Riget har udrettet!»
En af de tolv Raadsherrer reiste sig nu og fremholdt,
hvilket vigtigt Arbeide han og de øvrige valgte havde havt
fore, og de store Vanskeligheder, de havde havt at overvinde.
«•Vi har havt megen Møie», sagde han, «men alligevel
staar endnu igjen det vigtigste, som vi dog ikke ser nogen
Udvei at kunne gjennemføre uden paa den Betingelse, som vi
her vil fremholde, og for hvilken vi har sammenkaldt eder.»
Efter megen Tale kom den ædle Raadsherre frem med dette
vigtige Vilkaar, hvis Opfyldelse fordredes, om de skulde kunne
udføre sit Opdrag. «Hvad vi nu kræver for at komme til en
for os alle god Ende paa vort Arbeide, det er, hvad der før
har været brugeligt i vort Land, for Exempel under den naadige
Herre, Kong Magnus Eriksson, Gud være hans Sjæl naadig,
det er, at alle besegler os et Brev paa, at hvad vi gjør, det
skal staa ved Magt, og at paa Hæder og Ære ingen gaar
fra det.»
Da Raadsherren havde sluttet, blev det en Stund aldeles
stille i Salen, men ingen syntes at have noget at indvende
mod, hvad han havde ytret. Antagelig anede ingen, hvad det
her i Virkeligheden var Spørgsmaal om, og var der nogen,
som anede Uraad, saa havde han ikke Mod nok til at optræde,
da han ikke var tilstrækkelig sikker paa at have ligesindede
bag sig. Med Undtagelse af de tolv og Drosten selv og hans
nærmeste Omgivelse, blandt hvem dog sikkerlig ikke alle —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
